Hvilken ubekvem sandhed står din virksomhed for? Og ville du turde at markedsføre den?
Jeg elsker LinkedIn. Synes jeg får en masse spændende artikler og viden. I dag faldt mit øje over denne modige annonce fra en amerikansk chokololadefabrikant.
En chokoladefabrikant der markedfører sin chokolade ved at fortælle dig, den ubekvemme sandhed, at chokolade ikke er godt for dit helbred. Derfor skal det spises med måde.
Her er opslaget fra LinkedIn. Jeg er bare imponeret. Synes det er modig markedsføring. Hvornår ser vi en dansk virksomhed stå så stærkt i sine værdier, at de tør markedsføre den ubekvemme sandhed?
Jeg vil elske at vide, om de fortsætter med den form for markedsføring, hvis salget bare styrtdykker. Men det lige så vel være, at det øges. Det er dette sats, der er modigt. De satser på, at der er kunder, der gerne vil have “dobbelt så god smag i munden”. Både på baggrund af chokoladen selvsagt, med også ved at købe chokolade fra en virksomhed, som står stærkt i sit værdisæt. Står ved sin ubekvemme sandhed, og bruger den som en styrke. Se Tony’s Chocolonelys mission.
Tør vi røre ved alkohol i Danmark?
Annoncen fra Tony’s giver mig associationer til en dansk øl, hvor der på etiketten står:
Husk: Øl er til tørst og ikke til trøst!
Den kan jeg også meget godt lide. Den er også ufarlig, men erkender dog, at “forkert brug af øl ikke er vejen frem” om man vil.
Hvilken ubekvem sandhed ser du gerne markedsført og af hvem?
Skriv dit bud i kommentarfeltet! Vi kan måske inspirere verden til at blive et bedre sted.
Hvilket supermarked bliver det første til ikke at sælge tobak?
Nogen kan mene, at virksomhederne bare skal give los – både med produktudvikling og markedsføring – og at det er op til forbrugerne selv at have en holdning til, hvad der er godt for dem eller ej. Det skal ingen pådutte. Hvad tænker du?
“Hun startede som avisbud, og nu er hun mangemillionær”. Af en og anden grund kom jeg til at tænke på en historie som den efter min debut i Kundeservice i dag.
Ikke fordi jeg tænker, at Kundeservice skal være min nye karrierevej – ej heller min vej mod millionerne. Men der er bare noget over at starte dér, hvor man virkelig møder kunderne. Er i øjenhøjde med deres udfordringer, og hører alle de (typisk) negative oplevelser med virksomhedens produkter og service.
Det er virkelig sundt at blive hevet væk fra sin skrivebordsstol og løse nogle opgaver, som er uden for ens eget felt. Alle virksomheder har en Kundeserviceafdeling. Alle bør være der omkring. Mindst en gang om året. Gerne hyppigere. Uanset hvilken funktion, du er ansat i.
Det er faktisk unikt ved det sted, hvor jeg arbejder i dag. Mange af mine kollegaer har arbejdet i Kundeservice imens de studerende. Det har givet dem et enormt godt indblik i kunderne selvsagt, men også i hele forretningen.
Vi skal tættere på kunden – men lytter alle?
For hvad rører sig blandt kunderne. Hvor har vi som virksomhed svage led? Hvordan kan vi udbedre det, som ikke fungerer? Hvordan kan vi gøre ting væsentlig smartere? Det er enormt spændende, set med mine øjne.
De seneste steder jeg har været ansat, har en dag hos Kundeservice været en del af onboardingprogrammet. Som nyansat er det en god måde hurtigt at få føling med virksomhedens kunder – og de produkter, og den service, som de er slutbrugere af.
Så jeg har før været “med på en lytter” med head set på. Men i dag blev gode medarbejdere i flere afdelinger kaldt på dæk. Pga. jule- og nytårstravlhed og sygdom (Corona…) i Kundeservice, var der pludselig et firecifret antal mails, som manglende at blive besvaret. Ikke godt når kunderne skal have hurtigt svar.
Vi blev hurtigt instrueret i at svare på mail fra kunder, kreditere etc. En lidt stejl læringskurve at blive smidt ud i nye systemer, men super spændende! Jeg var lykkelig for, at jeg kunne hjælpe ved at besvare mails, og ikke pludselig skulle besvare kundehenvendelser pr. telefon. Her tænker jeg, at min læringskurve vil være væsentlig mere stejl.
Vi hjalp hinanden og fik klaret 500 henvendelser pr. mail i dag. En kæmpe hjælp for kundeservice, og rart at kunne gøre en hurtigere forskel for vores kunder.
Er det svært at hjælpe kunder? Ikke når det er forholdvis simple henvendelser. Som en vare mangler, er gået i stykker, er forkert. Det er kreditering. Men kreditering er ikke den vigtigste del. Det er empati. For det er møgirriterende at mangle en nødvendig vare hen over jul og nytår. Og det skal du vise kunden, at du forstår.
Empati er hemmeligheden i god kundeservice
Det er ikke “plaster på såret”, eks. kreditering, der alene udgør eminent kundeservice. Langt de fleste kunder vil langt hellere have forståelse for deres situation. Og frustration.
Kunder vil føle, at de bliver hørt
Kunder ønsker, at deres bekymringer/frustration bliver taget dybt seriøst
Kunder ønsker at opleve, at virksomheden gør alt for at kunne hjælpe
Har du arbejdet i Kundeservice? Service Marketing er faktisk en ofte overset disciplin. Det kan være, at jeg skal skrive om det en dag…
Min familie var en af de mange, der fik hund under Corona “lock down” i 2020. Det har været overraskende hårdt arbejde, men også uendelig glæde og betingelsesløs kærlighed.
Jeg er et udpræget hundemenneske. Plagede som barn og teenager mine forældre til køb af hund. Elsker hunde, og var med på, selv som teenager, at der også følger mange pligter med at have hund.
Som voksen har jeg altid gerne ville have hund, men da min man er allergisk over for hunde, var den idé skudt til hjørne på forhånd. Men kunne den der allergi ikke udfordres? Var det overfor alle hunde? Jeg udsatte min mand for den ene og den anden hund blandt venner og veninder.
Charlie som hvalp. Han er en labradoodle. En blanding mellem labrador og puddel.
Er det muligt at have hund som hundeallergiker?
Det var min mands barndomsven, der havde en hund, som han ikke reagerede allergisk på. Ingen sviende, løbende, øjne, kløe i hals og på krop. Da så selvsamme hund fik hvalpe, ja så skulle der lige en deling af en flaske vin til – og så blev vi enige om, at en hund var lige, hvad vi manglede!
Lang historie kort. Vi får Charlie, og er rædselslagne for, om min mand pludselig vil begynde at reagere allergisk på hunden. Stadig intet med øjne og luftveje, men når Charlies hvalpetænder bider i hånden kommer der meget tydelige røde pletter. Heldigvis hører bid i hænder en meget kort hvalpeperiode til.
Store hunde fylder på alle måder
Charlie bliver en kæmpestor hund. Det vidste vi i teorien, men er nok alligevel let overraskede over, hvor “meget” han fylder. Og hvilken (bange) reaktion mange på gader og stræder, møder os med. Store hunde forskrækker mange. Helt forståeligt.
Min barndomshund blev 14 år og var en lille terrier. Charlie har samme størrelse som sin far; en kongepuddel. Han skal helt anderledes være lydig og velopdragen, fordi han simpelthen bliver for voldsom, hvis han ikke er.
Vi går til hvalpetræning, og træner ham på daglige gåture. Vi kunne med fordel træne ham endnu mere, men er også tilfredse, hvis vi får ham til at gå nogenlunde fornuftigt i snor – og ikke hilse på mennesker ved at hoppe op ad dem.
En ny verden: Hunde-community
Nok basal hundesnak. Det jeg vil fortælle om er det enestående “hunde-community”, som jeg har fået øjnene op for. Det har været en helt speciel oplevelse at stifte bekendtskab med. Pludselig taler jeg med stort set alle, som jeg møder på min vej, hvis de har hund for enden af en snor.
Charlie som voksen hund. Han fælder ikke fordi han er halv puddel. I stedet skal han klippes fra tid til anden.
Vi har naboer, som vi kun lige har hilst høfligt på gennem 17 år. Nu taler vi om alt muligt med dem. Fordi vi fik hund – og de gjorde det samme. Samtidig med os.
Det er selvfølgelig også fint IKKE at hilse og tale på alle de hundeejere, som du møder på din vej. Det er ikke hver dag, at jeg (og alle andre) lige har tid og overskuddet til de store snakke, og de er selvsagt helt fint!
Med den imødekommendhed og venlighed har virkelig slået mig. Det har været dejligt at mærke, at det stadig findes. At man sagtens kan være både venlig og interesseret i fremmede mennesker.
Mødesteder for hundeejere
Især på hundelegepladser er det nemt at stå i længere tid, og komme “jorden rundt” med en tilfældig hundeejer imens hundende pisker afsted. Med tre børn har jeg tilbragt mange timer på diverse legepladser. Her er jeg aldrig faldet i snak med andre mennesker. Selv om vi helt åbentlyst havde det til fælles, at vi havde børn. Og også selv om vores ukendte-for-hinanden børn legede sammen. Det gjorde ikke, at jeg – eller andre – faldt i snak.
Det interessante er, at på hundelegepladser taler alle sammen. Om alt muligt. Primært hundene forstås. Endnu er vi aldrig nået til, “nå hvad arbejder du så med” eller lignende spørgsmål, som typisk er det mest originale, vi danskere kan finde på, når vi møder nye mennesker. Det er virkelig befriende bare at tale om ens firbenet, hvilke race den er, alder, personlige træk, anbefalinger af gode steder at gå tur etc.
En hundelegeplads, hundestrand eller hundepark er gode steder at mødes. Her kan hunde løbe frit.
Online er der hunde over alt – fra hele verden
Et er de fysiske møder, men de communities, du kan blive en del af online er uendelig mange. Jeg er med i facebookgrupper, hvor der også bliver arrangeret månedlige træf og selvsagt har Charlie sin egen instagramkonto.
På instagram er det gået op for mig, HVOR mange hundekonti, der findes. Det er helt vildt. Verden over. Det er naturligvis hundeejeren, der “taler” på vegne af sin hund på instagram.
Jeg synes, at det er ret sjovt at indtage et alias som hund! Jeg fornøjer mig meget med at lade som om, at jeg kan læse, hvad Charlie tænker, og så videreformilde det. Og mange andre hunde(ejere) er sjove at følge. Både kreative og morsomme. Som altid er det fantastiske ved internettet, at du har hele verden for dine fødder. Jeg oplever, at jeg har fået “hundevenner” i både USA, Tyskland, Norge med flere – og rundt omkring i hele DK. Jeg har en idé om, at jeg kommer til at møde flere af dem.
Fem største fordele ved at have hund
Bliv mødt med glæde hver dag. En hund har aldrig en dårlig dag! Er aldrig sur. Bliver lige så lykkelig over at se dig, om du har været væk i syv timer – eller bare ude med skraldespanden.
Uforbeholden og hengiven kærlighed (jo det er muligt fra hund til menneske vice versa)
Du får frisk luft flere gange om dagen. Lange gåture under lock down var min redning. Og er det stadig i en “normal hverdag”. At komme ud og røre sig i naturen er det bedste for sjælen!
Har du lyst til at socialisere er det vitterlig bare at se op og smile. Offline som online. Der er masser af hundeejere, der er er nemme at slå nogle ord af sammen med.
Du griner mere! Din hund vil helt sikker gøre skøre ting, som er nemt at grine af. Det er også ret sjovt at tale på vegne af sin hund… Det kan blive en underholdende dialog.
Fem største udfordringer ved at have hund
Skal luftes tre (måske to?) gange om dagen . Også når du har travlt, er syg med influenza, det fryser 5 grader etc.
Du skal altid tage hensyn til din hund. Uanset hvad du skal. Den kan ikke være alene i timevis. En arbejdsdag er alt rigeligt.
Giver dig nogle nye faste udgifter: Forsikring, foder, tyggeben, godbidder, legetøj, dyrlæge, pasning… Jo større hund des mere spiser den!
Træning. Undervurdér ikke hvor mange timer, du med fordel kan investere i træning. Heldigvis synes de fleste hundeejere også, at den del er sjov. Jo mere tid du investerer – desto mere lydig hund.
I byen. Til middagsselskaber. Dine venner er af gode grunde overhovedet ikke så forelsket i din hund, som du selv er. Derfor skal du langt fra forvente, at din hund er velkommen. Tag udgangspunkt i, at den ikke er. Pasning er en udfordring. Uanset om det er en aften, en weekend eller tre ugers sommerferie. En stor hund er sværere at få venner til at hjælpe med at passe end en lille hund. Vi forventer at må finde en god hundepension, når vi skal på udlandsferier (Corona MÅ jo få ende en dag, og så vil vi gerne ud med vores pas. Langt væk. I fly…).
Interesselæsning og -lytning
Podcast: Let Slip the Dogs of More Happiness The Happiness Lab with Dr. Laurie Santos
“Companion pets – especially dogs – are credited with making our lives richer and more fun, but does the science back up this belief? Dr Laurie Santos breaks down what it is dogs can do to make us happier – and what behaviours we can adopt to experience the wellbeing boost of dog ownership even without buying one. She’ll also introduce you to Georgia the motorcycling dog and her owner, Laurette Nicholl.”
“Vejrtrækning er aldrig blevet en succes, når vi taler om vores sundhed. Sikkert fordi det ikke kan kommercialiseres.”
Ordene er James Nestors og konteksten kommer til slut i dette blogindlæg.
Det er årets første dag og per definition startskuddet for at starte mange gode vaner. Klassikere er rygestop, starte med at dyrke motion og spise sundt.
At trække vejret korrekt er en fundamental god vane, som jeg selv først er blevet opmærksom på, og har “dyrket aktivt” det seneste års tid.
For mange år tilbage, men det var i 2005 – husker vores første barn var meget lille, fik jeg et fysisk bevis for, hvad der kan ske ved at trække vejret “forkert”. Jeg havde et voldsomt maveonde. En madforgiftning eller en maveinfluenza? Faktum var at jeg havde ondt i maven. Så ondt, at jeg ikke kunne slappe af og trække vejret roligt. Jeg hyperventilerede. Så hurtigt og så længe, at jeg til sidst ikke kunne bevæge arme og ben. Kun i den ene side af kroppen, som jeg husker det. Jeg gik selvsagt i panik. Var sikker på, at jeg havde fået en hjerneblødning og derfor lammet i den ene side. Jeg skreg til min mand, at han skulle ringe 112 og det gjorde han. Endelig. I mit hoved føltes hans reaktion langsom – men var det sikkert ikke.
Ambulancen kom, og redderne var efter få spørgsmål hurtige til at diagnostisere mig. De hev en brun papirspose frem og bad mig trække vejret ned i posen. Meget forunderligt. “Hallo jeg er lam, og I beder mig trække vejret gennem en papirpose”.
Men der skete det fantastiske, at min “lammelse” forsvandt. Helt fantastisk! Sikke en lettelse.
Jeg anede ikke, hvad der skete. Redderne kunne fortælle mig, at jeg havde hyperventileret så længe, at jeg havde overiltet mit blod. Var jeg fortsat, var det næste, der ville ske, at jeg ville gå i krampe – og besvime. Det ville også have været en løsning min “lammelse”.
På trods af den oplevelse, skænkede jeg ikke vejrtrækning en tanke efterfølgende. Jo, jeg var opmærksom på aldrig mere at hyperventilere, men ellers ikke.
Indtil fornylig, hvor jeg har læst og lyttet en del om vejrtrækning og åndedræts gode indflydelse på vores velbefindende.
Vi glemte at trække vejret
Det kan synes som en selvfølgelighed at trække vejret. Hvordan kan det gøres “forkert”? Er det overhovedet muligt?
Når hverdagen pisker af sted har det været nemt for mig, ubevidst, at trække vejret kort og hurtigt. Altså meget overfladisk ved kun at bruge den øverste del af lungerne. Jeg tænkte aldrig over, hvorvidt jeg trak vejret gennem næse eller mund. Men det gør faktisk positiv forskel, både fysisk og psykisk at kunne trække vejret korrekt. Og den viden vil jeg gerne dele med dig. Du skal også have fornøjelsen af at mærke forskellen.
Der bliver ofte talt om at trække vejret helt ned i maven, men start med at tænk på at puste maksimalt ud. Tøm lungerne for luft. Des lettere er det at trække vejret dybt ind.
Pust luft ud af næsen så længe du kan. Herefter træk vejret ind gennem næsen. Hold vejret et øjeblik. Pust vejret ud gennem næsen. Et langt sejt træk. Gentag. Brug længere tid på udånding end indånding, og dét er min erfaring, at det er en svær vane.
Lav ovenstående vejrtrækningsøvelse flere gange i løbet af dagen. Bare et par minutter. Liggende/siddende med øjne lukkede/åbnede. Det er underordnet. Vejrtrækningsøvelsen giver giver ro og fokus. Inden du står ud ad sengen. På vej til job. Inden et møde. Imens du ser TV. Etc. Der er mange oplagte lejligheder. Det har også hjulpet mig om natten, hvis jeg har svært ved at sove. Det får systemet til at falde til ro.
Med god vejrtrækning får du fysisk og psykisk mere ro. Samtidig får du mere energi og bedre evne til at fokusere.
Deling af inspiration til bedre vejrtrækning
Podcast “Soultalk” med psykolog Kisser Paludan. Hun interviewer James Nestor, amerikansk forfatter og journalist. Han har skrevet bogen “Breath. The new science of a lost art”, og det er den bog, som de primært taler ud fra.
Det er James Nestor, der siger det gyldne citat, som blogindlægget her starter med: At mange mennesker slet ikke kender de gode egenskaber ved vejrtræning, fordi vejrtrækning er gratis. Det har ikke været muligt at kommercialisere, og dermed prissætte og markedsføre, vejrtrækning. Modsat træningsprogrammer, diæter med meget mere, som vi alle er med på er sundt.
James Nestor: www.mrjamesnestor.com forfatter til bogen “Breath” som også fås på dansk.
I dag oprandt dagen, hvor en ny lov, L149, populært kaldet loven om kviklån, trådte i kraft. Se en kort og letlæst intro til loven. Denne 1. juli 2020 har vi ventet med ængstelse på mit job, som er en marketingafdeling i en bank. Loven går i korte træk ud på, at der skal være et loft på kviklån, hvilket giver uendelig god mening. Ingen bør betale tårnhøje renter og ende med at betale 800% mere end de har lånt. Så langt så godt.
Men der er også en del af loven, som vækker undren. Vi tolker den sådan, at alle aktiviteter, der udgives, for at fremme forretningen, må ikke være i nærheden af spil eller spiludbydere. Alene hvis vores logo må ikke vises i nærheden af en kiosk, der sælger tips og lotto. Logo og annoncer må heller ikke vises online, for her er det virkelig umuligt at styre, om vores opslag ses i nærheden af spilannonce. Det er brugerens adfærd, der afgør, hvad hun ser. Har hun været på gaming websites, så vil hun eksponeres for spilleannoncer. Det har hendes adfærd jo vist, at hun interesser sig for. Det er hele essensen ved digital marketing. Undtaget er boligfinansiering med ejerpantebrev. Vi må gerne annoncere med boligkreditter. Også i nærheden af spil.
Måske tolker vores jurister loven for hårdt? Der er dog indkøbt “second opinion” fra eksternt advokathus, og de læser loven på samme vis. Loven er så uklart beskrevet, at det skal og bør læses, som vi gør. At det så næppe har været lovgivernes intention, håber jeg, er en anden sag. Alle der vil låne penge i en bank, skal kreditvurderes. Så der ikke lånes penge ud til en person, der ikke har mulighed for at betale tilbage. Dernæst er lån hos banker altid øremærket til et bestemt brug. Og lån af penge til at spille op, kommer aldrig til at ske!
Marketing er også information. En oplysning om, at x og y produkt eller service findes. Hvor mange har ikke set en reklame og tænkt: “Dét er smart. Den kan jeg godt bruge!”?
Spillebranchen og det dårlige selskab
Nu afholder vi os fra muligheden for at fortælle om økonomisk rådgivning. Heldigvis lægger regeringen op til, at L149 også skal undervise folkeskolen og ungdomsuddannelser i privatøkonomi. Det er et fantastisk tiltag. Vi ønsker alle, at ingen unge (eller ældre) skal havne i gældsfælder.
Det interessante er nu, at finansbranchen helt skal gemmes væk. Ja vi lever bestemt af bl.a. at låne penge ud, men ikke uden kreditvurdering. Regeringen har ville ramme kviklånsfirmaer, men det blev til hele den finansielle branche. Men hvad med spilbranchen? Den branche, som vi også vil beskytte unge og udsatte over for? Det kan undre mig, at den ikke bliver sat under sammen restriktioner som andre afhængighedsskabende varer; Nemlig tobak og alkohol. Jeg synes absolut, at spil kan slås i hartkorn med dette dårlige selskab. Nu ser vi, hvad Regeringen tager til efterretning, når loven har fået lov at fungere i praksis.
“Jeg så til min forundring, at I deler tilfældige billeder på jeres instagram-konto, der hver især stikker i forskellige retninger, og som ikke har en samlet historiefortælling.”
Dette er indledning til et pitch, som jeg modtog til korrekturlæsning. Påstanden passer måske. Og måske ikke. Afhængig af øjnene, der ser. Men vi kommer ikke udenom, at åbenlys kritik kan lukke døre – inden de overhovedet bliver åbnet. Det er for ærgerligt!
“Jamen, hvorfor ikke bare fortælle tingene som de er? Som jeg ser dem? En øjenåbner for virksomheden. Så de kan se hvor dårligt de gør det, og få min hjælp mod det bedre?!”
Verden er sjældent klar til det meget direkte.. Læseren af det pitch når sandsynligvis aldrig længere end indledningi sin læsning. Vedkommende vil på ingen måde mærke de gode intentioner. For når du modtager et pitch fra én, som du ikke kender i forvejen, og aldrig har mødt, så skal du meget nødigt starte med at blive fornærmet.
Vi aner jo ikke, om modtageren faktisk er meget stolt af virksomhedens instagramkonto. Måske der reelt findes en klar plan med opslagene på kontoen, og virksomhedens oplevelse er måske ikke, at billederne “stikker i hver sin retning”.
Anerkend frem for at kritisere Ideen til et pitch opstår ofte, fordi du har set en virksomhed, som du synes kan gøre det så meget bedre. Men lad dig ikke friste til at fortælle, at det, som virksomheden gør er håbløst og kan gøres meget bedre – med din hjælp. Det er langt mere interessant at læse, hvordan man som virksomhed kan blive endnu bedre og nå endnu bredere ud. Anderkend den du skriver til også har erfaring, viden og succes – og tag afsæt heri til at fortælle, hvordan du kan bidrage positivt.
Kend din modtager Lav din research, og find ud af mere om virksomheden og din modtager. Hvad er virksomhedens udfordringer i dag? Virksomhedens primære målgruppe?
Sæt dg i modtagerens sted. Det er nemt at pitche det, som du synes er vigtigt – men tænk i, hvad der er vigtigt for den du pitcher til. Hvis flere modtagere – hvad er vigtigt for den enkelte? Tal ind i det.
Du pitcher ikke en idé, men en historie Hvilken historie skal være den bærende? Den som fortæller det geniale omkring din ideen. Historien der binder en virksomhed, medarbejdere og kunder sammen. Én der er nem at huske, nem at genfortælle og let at huske.
Afstem forventninger Hvilke resultater forventer du, at dit arbejde vil give? Hvilken forskel bidrager du til? Underbyg din forudsigelser – allerhelst med data og erfaringer. Det behøver ikke være et kommercielt mål i form af øget salg. Din content-indsats kan lige så vel resultere i højere kundetilfredshed, et stærkere brand, højere engagement etc. Det vigtigste er, at du får forklaret, hvordan din indsats har værdi for virksomheden. Så måling af resultatet og succes af afstemt.
Kom forbi personlige “synsninger” – også dine egne Du vil altid møde nogen, der ikke synes om dit forslag og det kan ofte blot skyldes, at han/hun ikke kan lide et og andet. Bliv ikke frustreret. Nogle gange skal din idé forklares yderligere. Eller modificeres. Her er det fantastisk at kunne hive beviser fra selve målgruppen frem. Målgruppen vægter højst. Altid. Kend modtagers målgruppe. Hvad efterspørger de? Hvad har betydning for dem?
Hvordan vil du, eller andre, eksekvere din idé? Som modtager køber du også ind i, at ideen kan komme op at flyve. At det ikke kun forbliver en god ide/historie på et stykke papir. Men at ideen kan og bliver eksekveret.
Vær ærlig og transparent Fortæl hvis ikke du har arbejdet med den type opgave før eller den branche før. Men at du er fast i troen på opgaven, og har mod til at stile efter det bedste resultat. Tag ejerskab af historien!
Brug visualisering En lækkert ppt eller canva.com – vores øjne er glad for smuk indpakning af ord. Det hjælper på enhver historie, når den er illustreret.
En livlinje Afslut dit pitch med en opfordring til gå et skridt dybere. Ring op. Tilbyd en kort demo af, hvordan du vil gribe opgaven an, hvornår I kan komme i gang og hvor langt I kan nå inden for x periode. Så er det håndgribeligt og konkret – og modtager kan allerede se sig selv et godt stykke nede ad vejen mod succes!
Del dine erfaringer med at skrive et pitch
Hvad har virket for dig? Hvad har overhovedet ikke virket? Del dine erfaringer i kommentarfeltet neden for og hjælp andre med at blive bedre.
Det er overskriften, som ingen nogensinde vil klikke på. For “min teenager er da digital. Hun sidder med næsen i sin mobil konstant, og er vildt god til at lave videoer”. Eller “min far på 70 år gider ikke sætte sig ind i den slags. Han klarer sig fint uden”. Måske. Lidt endnu. Men det bliver efterhånden vanskeligt at melde sig ud af vores (digitale) samfund. Og hvorfor skulle du?
Mit sigte er her; Hjælp din teenager og dine forældre til at få nøglen til samfundet Danmark. Nøglen er NemID og den åbner for en masse døre i det offentlige – men også på mange private sider fra du er 15 år. Måske er din teenager/far vild med at sælge brugte ting på dba.dk? Her er NemID et krav, for at kunne bekræfte køber og sælgers identitet. En sikkerhed for begge parter.
Jeg har hørt om en elev, som missede sin reserveret plads på Niels Brock (Copenhagen Business College), fordi han ikke tjekkede sin e-Boks. Måske er det bare en uddannelsesleders skræmmekampagne? Den virker på mig!
Forleden fik min datter på vej ud af 9. klasse brev fra det gymnasium, som hun har søgt som sin 1. prioritet. Brevet kom udelukkende via e-Boks. Og ungdomsuddannelsen blev ansøgt med NemID via optagelse.dk
Alligevel har mange unge aldrig fået bestilt NemID, e-Boks og heller ikke netbank og/eller mobilbank. Min kæphest. Start god økonomiske vaner tidligt.
Overblik over din økonomi – indtægter, udgifter og forbrug
Start en opsparing – og få det du drømmer om
Selvbetjening – klar selv alt fra din mobil
Tjek din løn – er den korrekte løn bliver indsat på kontoen.
NemID åbner for rigtig mange døre og mange former for selvbetjening. Det er nøglen du ikke vil undvære. Modstandere vil sige; Selvbetjening er jo bare en spareøvelse og dårligere service). Tilhængere vil sige; sikke en fantastisk service, at jeg kan få lov at gøre alt selv. Den ultimative frihed – uafhængig af at andre skal gøre det ene og det andet for mig.
Naturligvis er der en gruppe i samfundet, som er afhængig af at få hjælp. Og det skal de have! Heldigvis er gruppen af selvhjulpne langt større, og det er bare med at gribe de muligheder, der er for selv at have overblik og styring uanset om det er bestilling af tid hos lægen, din forskudsopgørelse hos SKAT, låne bøger på biblioteket eller ordne din daglige økonomi. Det let, sikkert og aldrig for sent at springe på toget.
Hvor har du størst glæde af selvbetjening? Del gerne gode erfaringer og gode websites i kommentarfeltet.
Mange bliver i tvivl om de overhovedet skal starte den virksomhed, som de drømmer om. For findes der ikke allerede et hav af grafikere, revisorer, webdesignere m.fl.? Jo det gør der. Men de er ikke dig. De gør ikke tingene, som du vil gøre det! Fortæl dit produkt, din service, din unikke historie. Vis din personlighed. Kun du er dig – alle andre er allerede taget.
Gode historiefortælling er dit vigtigste greb til at kunne adskille dig fra alle de andre i din branche. Mit yndlingseksempel er, at ingen gennem historien har tænkt: “Der findes allerede nok italienske restauranter i verden, så jeg dropper min store drøm om at åbne en italiensk restaurant”.
Pizzaer er der nok af! Eller… mangler netop din variant hos en særlig målgruppe? Det tror jeg!
Vis dit unika i et konkurrencefyldt marked
Notér at italiensk restaurant kun er et eksempel på hvilken som helst type virksomhed. Vis og fortæl med video, billeder og på skrift din unikke måde at drive en italiensk restaurant. Hvad er din historie om, hvorfor du har startet restauranten, hvorfor pizzaen skal være med en bestemt ost, hvordan din opskrift til lasagne er blevet til osv.
Det handler om, hvad du gerne vil levere til dine kunder. Hvad er dine USP’er? Dine “Unique Selling Points”. Fortæl din historie. Vejen til kunder går gennem gode oplevelser, godt indhold og gode fortællinger, der nemt kan videregives. Lav indhold der er interessant. Giv af dig selv. Fortæl om dine bedste tips, og dine dummeste fejl. Alt for blankpoleret indhold er kedeligt. Som med kunst: Det skal kunne vække følelser. Had og kærlighed. Intetsigende indhold rører ingen – og sælger dermed ikke. Dit engagement og din passion kan ikke undgå andet end at smitte positivt af i din målgruppe.
Jeg sluger artikler, blogs og podcasts om mennesker, der rejser ud og rundt i verden. Imens de arbejder – og lever af deres arbejde, som kan leveres digitalt. Og samtidig har skolesøgende børn. For der er, i min verden, stor forskel på kun at skulle tage vare på og hensyn til sig selv – eller også at skulle inkludere børn.
Det er dybt fascinerende, og jeg tænker, at det taler til min iboende udlængsel og trang til eventyr. Jamen – hvorfor får jeg så ikke bare lettet bagdelen fra sofaen? Præcis. Jeg vil det jo så åbenbart ikke NOK. Ikke nok til at sælge vores hus, tage børnene ud af skolen, opsige job og så bare af sted. Men måske en dag? Indtil da nyder jeg at følge andres færd.
Los Angeles – Foto: Trine Toft.
Trine Toft turde ændre hverdagen
Trine Toft “faldt jeg over” på LinkedIn. Som jeg husker det var det et billede, hvor der stod Los Angeles, et par ben i shorts og to computere. Det kunne jo være en ferie, men du skriver ikke “Jeg elsker mit job…” som billedtekst til et feriebillede. Derfor læste jeg videre. Fandt ud af, at Trine, med kæreste og søn, kan betegnes som digitale nomade = Rejser rundt i verden imens hun lever af det, som hun producerer. Digitalt.
Trine og kæresten arbejder. Foto: Trine Toft.
Jeg skrev straks til Trine. Var nysgerrig og hun sagde beredvilligt ja til at svare på mine spørgsmål. Læs med fra en anden verden!
Jeg spørger – Trine svarer. Sluttelig er det din tur til at spørge Trine!
Hvor længe har du været selvstændig?
I 2014 kastede jeg mig for alvor ud et liv, hvor jeg selv er chefen. Jeg er oprindelig uddannet bibliotekar, men følte at det var svært at få alle mine kompetencer i spil, hvis jeg ikke blev selvstændig.
Jeg har altid gerne villet noget mere og er ikke bange for at gå imod strømmen. Livet er andet end et 9-16-job, og for mig handler det om frihed. Friheden til selv at vælge, hvad jeg vil bruge min tid på.
Efter en god gang stress, hvor jeg var sendt til tælling i flere år, besluttede jeg mig for, at jeg ville bruge resten af mit arbejdsliv på at lave noget, der gør mig glad.
Jeg har forsøgt med flere forskellige ting, blandt andet en webshop og som foredragsholder, men landede til sidst med det, jeg altid gerne har villet: At skrive. Jeg har udgivet flere bøger, på forlag og som selvudgiver, og skriver også på flere blogs. At skrive har den fordel, at det er et arbejde, jeg kan passe alle steder, så længe der er strøm og internet. Jeg skriver meget om de steder, jeg besøger og får masser af ny inspiration med hjem.
Cook Islands – Foto: Trine Toft.
Hvad kalder du dig selv, når du præsenterer dig for nye mennesker?
Jeg starter med at sige, at jeg skriver – men det kræver en lille forklaring. For hvad er det, jeg skriver? Jeg har dels mine bøger, som jeg sælger på mine hjemmesider – og så hjemmesiderne, som jeg laver artikler på.
Hvori består din forretning? Hvordan tjener du penge?
Bøgerne får jeg trykt selv og sælger dem via hjemmesiderne. På hjemmesiderne har jeg også reklamer og affiliate-aftaler, og jeg tjener herigennem penge, når folk læser artiklerne og/eller køber de produkter, jeg skriver om.
Samtidig har jeg også et deltidsjob i min kærestes kaffebar, for lige at få de sidste ender til at hænge sammen. Fremfor et job som bibliotekar, hvor jeg også skulle arbejde med en computer, er det rart at komme ud og bruge kroppen og tale med andre mennesker. Det kan godt være lidt ensomt at sidde herhjemme og skrive alene.
En bedre halvdel: Kærestens kaffebar og supplerende indtægt. Foto: Trine Toft.
Hvor i verden er du? Hvor er du/I generelt lokaliseret?
Jeg flyttede fra København til Svendborg for 13 år siden. Jeg er oprindelig herfra, og jeg vidste godt, at det her er lettere at klare sig for en lav indtægt. Jeg købte mit hus for 1 million. Der er tre etager og 5 minutter på cykel til stranden.
Rejser du/I hyppigt eller slår I jer ned halve/hele år?
Lige nu er min søn 13 år, og han er glad for sin skole i Danmark. Den store forkromede plan er at være væk fra Danmark fra oktober til april, så snart det kan lade sig gøre. Hverken min kæreste eller jeg kan lide vinter.
Har du ingen fast bopæl i DK?
Jo, og det kommer jeg også til fremover. Med i planen er dog at leje det store hus ud og flytte i en billig lejlighed eller et kolonihavehus om sommeren.
Shopping på spansk i Sevilla – Foto: Trine Toft.
Hvad laver din bedre halvdel – også selvstændig?
Min kæreste ejer sammen med en kompagnon som sagt kaffebaren, to værtshuse, to eventlokaler og en festival. Sommeren er klart hans travleste tid, og om vinteren er der mere stille. Det er her, vi tager ud og ser på verden. Om sommeren arbejder vi begge to så meget, vi kan, og om vinteren slapper vi af.
Vi har tidligere været afsted i to uger, og denne gang prøvede vi så med en hel måned. Det er planen, at vi i de næste år tager længere og længere tid af sted, indtil vi til sidst kan være væk hele vinteren. Vi elsker begge to sommeren her i Danmark og vil ikke undvære den.
Farverige frugter – foto: Trine Toft.
Hvor mange børn har I? Skolealder? Hvis ja – hvordan håndterer I det?
Min søn har lige så meget udlængsel som min kæreste og jeg og er glad for at være af sted.
Han går på en privatskole, hvor det er i orden, at han er væk, så længe han kan følge med. I 8. og 9. klasse bliver vi dog nødt til i højere grad at tage hensyn til, at han skal til eksamen. Her har vi ikke helt regnet ud, hvad vi gør.
Efter 9. skal han have et sabbatår, hvor han sandsynligvis tager alene på high school. Hvis det ikke kan lade sig gøre, finder vi på noget, hvor vi sammen kan tage ud i verden.
På vores seneste tur var der ikke plads i kufferten til de mange skolebøger, men det betyder ikke, at der ikke blev arbejdet. Min søn fik bl.a. lov til at bruge sit engelsk, når vi skulle bestille mad på restauranterne, han googlede seværdigheder og fandt ud af, hvordan vi kom derhen, og der blev læst engelske bøger – og så fik han også prøvet at grundkede sig. Noget, der er lidt en mangelvare i dag, hvor hans smartphone normalt er klistret til hånden. Men der var ikke særlig meget internet på turen.
Min søn har indhentet det meste skolearbejde, efter han kom hjem, men meget af turen blev brugt på at være sammen. Når vi sad og snakkede på terrassen, kom det pludselig frem, at han ikke var så god til kommaer, og så trænede vi det, ligesom det også var ham, der stod for at omregne valuta i hovedet – noget, jeg virkelig ikke er skarp til.
Jeg er af den overbevisning, at læring kan ske mange andre steder end lige i klasseværelset. Min søn har virkelig dygtige lærere på sin skole, men hvor mange 13-årige kan finde rundt i Los Angeles? Han har allerede taget en beslutning om, at han som voksen vil have et job, hvor han kan rejse, og jeg synes, at jeg som forælder også har et ansvar for at ruste ham til det.
Los Angeles Memorial Coliseum – Foto: Trine Toft.
Hvordan er en gennemsnitlig arbejdsdag skruet sammen?
Hver dag når jeg at skrive 3-4 artikler. Bøgerne holder jeg lige pause med i øjeblikket, for det tager lang tid at skrive en bog, og der er ingen garanti for, at den sælger. Når jeg skal på arbejde i kaffebaren, står jeg op kl. 5 og skriver et par timer inden, og ellers arbejder jeg formiddag og eftermiddag.
Det er egentlig lidt skægt at tale om ”en arbejdsdag”, for sådan en har jeg ikke rigtig. Mit arbejde er også min hobby, og det er sjældent, jeg ikke lige tager noter eller billeder til de næste artikler. Jeg arbejder også i weekenden og på ferier.
Min kæreste og søn er meget tålmodige mennesker, der altid venter med at spise, så jeg lige kan tage billeder af deres mad.
Er du tilfreds med din indtjening? Hvad skal du som minimum tjene pr. mdr., for at din livsstil hænger sammen?
Når 2019 er slut, skulle jeg meget gerne kun have de vagter i kaffebaren, som jeg har lyst til. Jeg er god til at leve på en sten, har solgt min bil og køber sjældent nyt tøj.
Det fylder mig med glæde at kunne bruge tid på at skrive, og jeg har ikke behov for at trøstekøbe, som dengang jeg var bibliotekar.
Det gør mig ikke så meget, hvis jeg aldrig får en høj indtjening på at skrive, men jeg vil gerne kunne leve af det på fuld tid. Som bibliotekar har jeg haft en årsindtægt på 300.000, og den levede jeg godt for, og det kunne jeg godt tænke mig at have igen. Det vigtigste er dog friheden til at rejse og skrive og have tid sammen med min familie.
USA, Udsigt fra Bank Tower – Foto: Trine Toft.
Hvad er dit næste mål/ønske for fremtiden? Både forretningsmæssigt og privat.
Mit mål for 2019 er også at have 1000 artikler i alt på hjemmesiderne. Jeg kan jo regne ud, hvad jeg i snit tjener på en enkelt side, og med så mange kvalitetsartikler begynder det at ligne en fast indtægt.
På vores sidste ferie havde jeg meget tid til bare at gå og sludre med min søn, og vi talte blandt andet om drømme. Han blev meget overrasket, da jeg fortalte, at jeg har det meste af det, jeg drømmer om. Der er ikke så meget tilbage, andet end de store ønsker om, at vi alle sammen er sunde og raske og kan være sammen – og så at jeg kan leve af at skrive. Ellers har jeg i det store og hele det liv, jeg altid har drømt om.
Her er vi i øvrigt meget forskellige, sønnen og jeg. Han drømmer om at tjene store penge og kalder med et glimt i øjet mig og min kæreste for ”et par gamle hippier”. Men friheden til at rejse og til at lave det, der gør mig glad, er det, der driver mig. Selvfølgelig er det rart at have pengene til at gøre det, men jeg vil ikke vente med at leve mit drømmeliv, til jeg er blevet pensionist.
Nu kan du spørge Trine!
Har du spørgsmål til Trine, så svarer hun meget gerne! Skyd løs i kommentarfeltet neden for.
Jeg er stor tilhænger af diversitet. Jeg har en stærk tro på, at alt, fra stemning (kultur og socialisering) og produkt (merkantilt), bliver langt bedre, når forskelligartede kræfter, kompetencer og kerneværdier blandes.
Derfor gik jeg ind i foreningen DigiPippi. For at fremme pigers engagement i it og tech. For at være med til at sikre, at vi også taler et sprog og søsætter projekter, som tiltager pigerne. Når mænd taler til mænd. Og mænd skriver lære- og fagbøger til mænd. Så bliver ikke mange piger tiltrukket af feltet…
Blandt veninder… Billedet er fra en DigiPippi video-workshop
Og pigerne mangler i feltet it og tech, der er tæt befolket af drenge/mænd. Skønne og dygtige drenge/mænd helt givet. Men lad os nu blande kortene. Få andre og flere spillere på banen. Øget diversitet. – Også i vuggestuer, børnehaver og på sygehuse, for den sags skyld!
Der bliver i øjeblikket igangsat mange gode initiativer, for at få flere kvinder på i forvejen meget mandetunge områder. I bestyrelser, i direktioner og på studieretninger hos bl.a. ITU og DTU. Fantastiske tiltag som bestemt gør forskel. I det små og langsomt.
Det virkelige problem
Men når alt kommer til alt, så er vi sociale dyr, der bare helst vil være sammen med ligesindede. Det stod klart for mig, da jeg talte med kommunikationschefen hos ITU, der forklarede, at der kan gøres meget mere for at tale “pigerne sprog”. Tale ind i det, som de interesserer sig for – og kan se en højere mening med.
Men mindst lige så vigtigt: Pigerne kigger på de øvrige studerende. Er det nogen, som de kan se sig selv socialisere med? Hygge, læser lektier og feste med? Det sociale liv udgør en virkelig vigtig del af såvel en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse og siden en arbejdsplads.
Parat til valg af vennekreds?
Jeg har netop været til en “Er dit barn uddannelsesparat” samtale med vores ældste datter i 8. klasse. Her er fokus, om barnet er klar til en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.
Den kvindelige dansklærer og den mandlige matematiklærer lægger en oversigt over de gymnasielle uddannelser foran os. Vi kigger, og for mig, ser uddannelser meget ens ud. Samme fag over hele linjen. Med kun få undtagelser. Det gør det jo ikke umiddelbart nemmere at vælge retning, når du er 14 år – hun afkræves dog heller et svar i dag. Men stenene bliver lagt.
“Det ser jo ret ens ud,” kommenterer jeg ud fra fagoversigten på de forskellige gymnasielle uddannelser: STX (almen studentereksamen), HHX (merkantil studentereksamen) og HTX (teknisk studentereksamen) – og undrer mig over, at retningerne faktisk ikke differentierer sig mere.
“Det er nok HTX, du skal tage, hvis du gerne vil være ingeniør,” siger matematiklæreren.
Og dansklæreren: “Ja – uddannelserne ligner måske hinanden på papiret. Synes du, at det er svært at vælge, så kan du jo se på, hvem du helst vil være sammen med. Hvor du synes, at du finder dig bedst til rette,” siger dansklæreren.
Hovedet på sømmet. Én ting er at skulle vælge et dagskursus eller en fest for en enkelt aften. Her vil de fleste kunne rumme at være sammen med, og socialisere med, hvem som helst. Men 3 års ungdomsuddannelse og siden måske 5 år videreuddannelse. Der skal en stærk sjæl til udelukkende at se på det faglige indhold. Det er bare nemmest at være sammen med ligesindede. Dovent måske? Men vi er dovne af natur. Det er hårdt at være “the odd one out” – og rart at have venner. Selv om vi alle er enige om, at ensporet adfærd og tankegang, ikke er fremmende for noget.
Så hvordan skaber vi de bedste rammer for diversitet?
Se iøvrigt denne fine lille film om Pearl, der forsøger at passe ind hos BROs.
