I dag oprandt dagen, hvor en ny lov, L149, populært kaldet loven om kviklån, trådte i kraft. Se en kort og letlæst intro til loven. Denne 1. juli 2020 har vi ventet med ængstelse på mit job, som er en marketingafdeling i en bank. Loven går i korte træk ud på, at der skal være et loft på kviklån, hvilket giver uendelig god mening. Ingen bør betale tårnhøje renter og ende med at betale 800% mere end de har lånt. Så langt så godt.

Din adfærd bestemmer dine annoncer
Men der er også en del af loven, som vækker undren. Vi tolker den sådan, at alle aktiviteter, der udgives, for at fremme forretningen, må ikke være i nærheden af spil eller spiludbydere. Alene hvis vores logo må ikke vises i nærheden af en kiosk, der sælger tips og lotto. Logo og annoncer må heller ikke vises online, for her er det virkelig umuligt at styre, om vores opslag ses i nærheden af spilannonce. Det er brugerens adfærd, der afgør, hvad hun ser. Har hun været på gaming websites, så vil hun eksponeres for spilleannoncer. Det har hendes adfærd jo vist, at hun interesser sig for. Det er hele essensen ved digital marketing. Undtaget er boligfinansiering med ejerpantebrev. Vi må gerne annoncere med boligkreditter. Også i nærheden af spil.
Måske tolker vores jurister loven for hårdt? Der er dog indkøbt “second opinion” fra eksternt advokathus, og de læser loven på samme vis. Loven er så uklart beskrevet, at det skal og bør læses, som vi gør. At det så næppe har været lovgivernes intention, håber jeg, er en anden sag. Alle der vil låne penge i en bank, skal kreditvurderes. Så der ikke lånes penge ud til en person, der ikke har mulighed for at betale tilbage. Dernæst er lån hos banker altid øremærket til et bestemt brug. Og lån af penge til at spille op, kommer aldrig til at ske!
Marketing er også information. En oplysning om, at x og y produkt eller service findes. Hvor mange har ikke set en reklame og tænkt: “Dét er smart. Den kan jeg godt bruge!”?
Spillebranchen og det dårlige selskab
Nu afholder vi os fra muligheden for at fortælle om økonomisk rådgivning. Heldigvis lægger regeringen op til, at L149 også skal undervise folkeskolen og ungdomsuddannelser i privatøkonomi. Det er et fantastisk tiltag. Vi ønsker alle, at ingen unge (eller ældre) skal havne i gældsfælder.
Det interessante er nu, at finansbranchen helt skal gemmes væk. Ja vi lever bestemt af bl.a. at låne penge ud, men ikke uden kreditvurdering. Regeringen har ville ramme kviklånsfirmaer, men det blev til hele den finansielle branche. Men hvad med spilbranchen? Den branche, som vi også vil beskytte unge og udsatte over for? Det kan undre mig, at den ikke bliver sat under sammen restriktioner som andre afhængighedsskabende varer; Nemlig tobak og alkohol. Jeg synes absolut, at spil kan slås i hartkorn med dette dårlige selskab. Nu ser vi, hvad Regeringen tager til efterretning, når loven har fået lov at fungere i praksis.