Digitalt indfødt gør ikke automatisk til aktiv digital forbruger

Jeg har flere gange oplevet forældre være helt uforstående over for, at en del piger lige skal have et skub eller vises mulighederne for at få øjenene op for en (dybere) interesse i it og teknologi.

Den forundring møder jeg især, hos primært mænd, når jeg fortæller om mit frivillige arbejde i foreningen DigiPippi, hvor fokus er at fjerne kønskløften inden for it og tech.

Børn er typisk på hjemmebane med brug af computer, iPads, mobil mm. Men er de aktive eller passive forbrugere?

En far sagde eksempelvis:

“Jamen det forstår jeg ikke, at du siger; At piger holder sig tilbage inden for it og teknologi. Min datter svinger da sin computer og mobil rundt uden problemer. Hun laver skolearbejde på sin computer, og er på de sociale medier konstant, ser Netflix frem for TV mm. Hun er jo digitalt indfødt!”.

Nemlig. Så. Men hun lyder også til at være en passiv digital forbruger. I hvert fald ud fra det, som du lige nævner. Intet galt med det! Hun gør brug af en masse værktøjer, kanaler og medier online og digitalt, og det er herligt. Men det jeg plæderer for er, at børn og unge med fordel også kan lære at forstå og “mærke” de bagvedliggende teknologiske sammenhænge. Hvordan hænger tingene sammen? Hvorfor reagerer systemer og algoritmer som de gør – og hvad betyder der for mig som forbruger?

Hvis børn og unge får en dybere forståelse, vil meget af det som sker online give meget mere mening for dem. Min påstand er også, at det automatisk vil gøre dem mere kildekritiske.

Måske vil de selv begynde at udforske og lege med, hvad de kan skabe digitalt? Få skabertrang?! I bund og grund være aktive frem for passive forbrugere af it, tech og digitalisering.

Undervisningsminister Merete Riisager kan også se udfordringen i, at mange børn mangler digital forståelse – og dermed evnen til at være aktive brugere. Se artiklen fra Jyllands-Posten:
Undervisningsminister vil lære alle børn at kode

Digitale lommepenge og hævekort til børn

[Disclaimer: Jeg er i dag – siden marts 2018 – ansat hos Danske Bank. Det var jeg ikke, da jeg skrev dette blogindlæg oktober 2017]

Lommepenge. Et emne vi ikke kommer uden om herhjemme. Vi har et par børn, der meget vedholdende minder os om det. Men vi forældre har aldrig kontanter. Det har vi nu fundet en løsning på.

Vi bor 200 m fra en kontantautomat. Men det er ikke den langsigtede løsning omend den har reddet os rigtig mange gange. For selv 200 m er ubekvemt for den magelige sjæl sen aften eller tidlig morgen…, og børnene skal altid bruge pengene NU, for nu skal de møde i skole om 10 min. eller bussen kører om 2 min.

Nu har børnene fået deres eget hævekort, og det gør udbetaling af lommepenge væsentlig nemmere. For både børn og forældre.

Digitale penge er fremtiden
Danske Bank har lanceret deres lommepenge app for børn ml. 8 og 14 år med tilhørende to konti. En konto, som barnet kan hæve fra og en konto, hvor barnet kan spare op. Jo der er bestemt en lærende funktion fra bankens side ved at vise barnet, at opsparing kan føre til større køb.

Som forælder har du adgang til og overblik over kontoen. Du kan sætte et loft for, hvor mange penge, der må hæves. Barnet kan bruge kortet i hæveautomater og i butikker. Du kan desuden bestemme, om barnet må kunne bruge kortet til at handle på netbutikker eller ej (en funktion, du online aktiverer eller ej). Hævekortet er et debetkort (modsat kreditkort) – barnet kan altså aldrig bruge flere penge end der står på kontoen.

Hver gang vores 10-årige bruger kortet får vi en sms, hvorpå der står hvilket beløb, der er hævet.

Både barn og forældre elsker allerede det kort. Vores 10-årige synes, at det er en enorm frihed (hvilket det jo også er) at have sit eget hævekort, og hun holder nøje regnskab med, hvad ting koster og hvad hun bruger af penge vs. sparer op. Vi forældre benytter os meget gerne af lige at overføre 20 kr. og sende barnet i nærmeste supermarked for at hente de to liter mælk, som vi står og mangler! Pengegaver fra bedsteforældre kan også sættes ind på kortet, hvis man ønsker.

MasterCard til pige på 13 år
Ældstebarnet så sig selv for gammel til lommepenge app. For 13-17 årige er det i Danske Bank muligt at få et helt almindeligt hævekort eller et MasterCard (stadig debetkort). Vi valgte MasterCard, som koster et beløb at bestille. Det gjorde vi for, at hun kan bruge kortet i udlandet. Ikke at vi rejser uafbrudt til det store udland, men vi bor en halv time fra Malmø…

Med dette kort er der også adgang til MobilePay. Endnu en kæmpe frihed. Både for brugeren – men også for vi forældre/andre, som har brug for at overføre penge til pigens konto (hjælp til indkøb, køb af fødselsdagsgave til x fra klassen, egen fødselsdagsgave mv.). En frihed som selvfølgelig skal læres at håndtere, men i mine øjne kommer vi langt ved at vise vores børn tillid.

Et minus ved MasterCard er, at der ikke findes nogen app til det. Forældrene kan se det på egen kontooversigt, hvis man vil. Man kan også, som forælder, vælge ikke at have adgang til kontoen, og undlade at se transaktionerne.

Da man skal være 15 år for at kunne få en NemID adgang, og dermed adgang til netbank og mobilbank, kan barnet udelukkende bruge bankens sms-service. Det fungerer også okay i mangel på app. Hver mandag får begge børn deres saldo tilsendt pr. sms. De kan til gengæld sende en sms til banken, hvornår som helst og skrive “s” for saldo – og så straks få den tilsendt.

MYMONII dansk lommepenge app
Nok om Dansk Bank. Som vi tilfældigvis er kunde hos, og derfor mere eller mindre “bevidstløst” benyttede os af deres tilbud. Andre banker tilbyder givetvis noget tilsvarende – eller gør det meget snart.

Jeg vil faktisk meget gerne slå et slag for MYMONII som er en dansk iværksættervirksomhed, som har lanceret et meget fin lommepenge app til børn. Det er Louise Ferslev (yes – jeg vedkender mig, at jeg elsker kvindelige iværksættere, og vil gøre alt for at bakke dem op!), der står bag. Nu med et større team, investorer og advisory board.

For nuværende er det ikke rigtige penge, der er i MYMONII app’en (passer både til itunes og android), men et rigtig godt værktøj til at lære børn om penge – og det at tjene penge. At yde før du kan nyde. MYMONII er et lommepengeregnskab ml. forældre og børn, hvor forældre kan oprette opgaver for børnene, og hvor de kan lægge til (når opgave udført) og trække fra (når racerbilen er købt).

mymonii lommepenge app
MYMONII er en dansk lommpenge app til børn og voksne

Alle kan downloade app’en. Uanset bank. Barn og forælder skal blot have hvert sit mobilnr.

Står I i legetøjsbutikken betaler du med dit almindelig betalingskort, og efterfølgende trækker du beløbet fra i app’en MIMONII for at barnet kan se status.

MINOII tester p.t. forskellige betalingsløsninger, og det bliver spændende at følge udviklingen. Ingen tvivl om at det er et fantastisk godt læringsredskab til også meget unge børn.

Læs meget mere om gode råd til at lære dit barn om økonomi – og hvad vi bruger penge på hos MYMONII.com

Begreb om penge
Er der risiko for, at børnene får et meget lempeligt forhold til penge – nu de aldrig har dem mellem hænderne? Jeg tror det ikke. Penge er for dem lige så meget penge selv om de er digitale. Vi forældre har ansvaret for at sætte dem grundlæggende ind i penges herkomst (nej de vokser ikke på træerne), tings værdi og at man ikke kan bruge flere end man har. En grundlæggende respekt for et nul!

Vi har haft en del snakke om økonomi, for at give børnene indblik i og forståelse for, hvad penge er for en størrelse. Men de skal have en vis alder, og i min optik ikke indblandes i samtaler om større økonomiske voksen-beslutninger som omlægning af boliglån m.v.! Det kan give nogle bekymringer i små hoveder, som er fuldstændig unødvendige.

Jeg husker, hvordan en anden forælder fortalte mig, at vores datter (tror hun dengang var 6 år) havde fortalt, at “vi var meget fattige hjemme hos os”. Og det skyldtes alene, at jeg en del gange havde svaret med “det har vi ikke råd til”, for simpelthen hurtigt at lukke ned for hendes plageri, når hun uhæmmet pegede på alt fra rulleskøjter til italiensk is!

Så det er noget med at tænke over sit eget ordvalg. Råd til… er jo et prioriteringsspørgsmål, og det er også, hvad børnene skal lære. Jo vi kan fint købe rulleskøjter, men så er der ikke også penge til x og y. Hele tiden er økonomi jo et spørgsmål om prioritering. “Nice to have – need to have.” Hvis du vælger at købe y eller spare op til x – så kan du ikke købe z her og nu. Lidt tungt. Men nødvendigt. Mange voksne har vel stadig ikke lært det…, og vi må gøre, hvad der står i vores magt, for at børnene får et sundt forhold til økonomi og ikke ender med at gældsætte sig straks de kan. Og hvorfor skulle de dog også gøre det?!

Lige muligheder kommer ikke af sig selv

“Det går godt i matematik. Jeres datter er faktisk lige så god som de bedste af drengene!”

Citat fra en skole/hjem-samtale med matematiklærer. Som er mand. I 2016.

Sagt af et godt hjerte. Sagt og ment som ros. En kompliment velsagtens. Men jeg bed i bordkanten. For netop den sætning understreger, at den meget stereotype holdning, at drenge er gode til matematik og piger til sprog, fortsat er fremherskende i vores samfund.

Og selvfølgelig er den det. Holdningsændringer tager tid. Samfundsændringer tager tid. Lang tid.

Vi har en fælles sag
Vi har en sag at kæmpe – selv om verden generelt er et bedre sted at leve. Terror og krig til trods. Mængden af krig, vold og mord har nemlig været jævnt faldende gennem de sidste 10.000 år. Kilde: Information.

Vi har en samfundsmæssig udfordring. I dag er det at gøre karriere, og det at være i bestemte brancher, ofte på mændenes præmisser.

P.t. mangler der 3.000 kvalificerede kandidater inden for it-branchen. Regeringen estimerer, at dette tal vil stige til omkring 19.000 i 2030.

Samtidig er der en enorm kønskløft inden for netop it-branchen. Det er jo skørt! Lad os få kvinderne til tasterne.

Mange flere mænd end kvinder er beskæftiget inden for it. Det gælder i Danmark, og er et generelt problem i Vesten. I lande som Dubai, Indien, Asien kilde: Version2 og Ægypten (Karriere.jobfinder).

Kulturelt er pigerne i disse verdensdele ikke opvokset med, at computere er en “far og søn ting” og det er bredt kendt, at it-kompetencer giver vellønnede job.

I Vesten var det kvinderne, der sad på store dele af computerjobs. Eks. fra 1935-1970 hos NASA, USA.

I dag er dette billede ændret til det modsatte.

“Jamen. Er det et problem, at der ikke er kvinder inden for it og tech. De gider da nok bare ikke. Hvorfor gøre det til et problem?!”

Men ja det er et problem. Fordi vi mangler arbejdskraft og fordi produkter/løsninger bliver bedre, også kommercielt, hvis både mænd og kvinder er med i udviklingen.

Og det passer ikke, at piger og kvinder ikke interesserer sig for it og tech.

Kvindelige rollemodeller gør forskellen
Kvinder vil typisk gerne kunne se en større sammenhæng. De er ikke nødvendigvis fascineret af alene teknologiens muligheder. Piger og unge kvinder vil også gerne se, hvad eks. en it-uddanelse kan føre til. Derfor spiller kvindelige rollemodeller en afgørende rolle.

Præmissen om at it kan defineres så smalt som til hardcore kode og teknik er en skam. It er intelligent løsningsdesign. Kreative og innovative processer. Abstrakt bevægelse mellem arkitektur og UX. It er en af de mest progressive brancher, der bygger på konstant udvikling og videndeling blandt medarbejderne.

Sidsel, i kommentarfeltet til artiklen Kvinder elskede engang de hårdt it-fag – nu er kærligheden død

Afsæt 2:27 min. og se denne video. Et tydeligt bevis på, at kønskløften inden for tech skal udlignes. Piger tilfører verden noget lige så unikt som drenge gør – og sammen højnes niveauet!

Kvindelige rollemodeller er uundværlige.

“You can’t be what you can’t see”.

“På IT-universitetet i København er der kun 11 procent kvinder på det hold, der studerer softwareudvikling.” (kilde: Kønsforskere: Piger opdrages til at fravælge højtlønnet it-branche, videnskab.dk)

»Børn kigger ud i samfundet og ser, hvad de voksne – for eksempel deres forældre – laver. I skolen oplever de, at flest matematiklærere er mænd, mens sproglærere oftest er kvinder.«

»Voksne præger på den måde børn i en bestemt retning. Forskning viser i øvrigt, at lærere, forældre og uddannelsesvejledere ofte har stereotype opfattelser af, hvilke fag piger og drenge er interesserede i,« siger Jo Krøjer.

Linda Sax afviser, at kvinder fra naturens hånd er dårligere til at udvikle teknologi og løse matematiske opgaver end mænd. Kvinders dårlige teknologiske selvtillid skyldes nok snarere, at de indirekte har lært af medier, forældre og lærere, at de er mindre kompetente.

Den betragtning genkender Valeria Borsotti, der er antropolog og forsker i kønsforskelle på IT-universitetet i København.

Piger er ikke født til at være dårligt egnede til softwareudvikling og programmering, men i den vestlige del af verden bliver de socialiseret til at tro, at drenge er bedre til det, siger hun.

Andre steder i verden er der ikke de samme kønsforskelle.

»I Dubai er halvdelen af dem, der studerer computervidenskab, kvinder. Andre steder, for eksempel i Malaysia, er 60 procent kvinder,« siger Valeria Borsotti og fortsætter:

»Tallene viser, at der må være kulturelle grunde til, at piger i den vestlige del af verden fravælger de tekniske IT-uddannelser.«

DigiPippi på pigernes præmisser
I foreningen DigiPippi, hvor jeg er med i bestyrelsen, arbejder vi på at vise piger ml. 7 og 13 år mulighederne inden for it. Vi søger at udligne kønskløften inden for tech. Vi gør det blandt andet ved hjælp af p.t. 45 frivillige kvindelige rollemodeller, som alle arbejder bredt inden for it, tech og digitalisering. De viser vejen!

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at rollemodeller er vejen frem til at ændre på kønskløften. Vi skal have de gode historier og beviser bragt til torvs.

Men går det hurtigt nok? Jeg tvivler. Jeg forestiller mig, desværre, ikke, at rollemodeller kan ændre så dybt indgroede holdninger på få år.

Der skal mere til, for at det kan gå hurtigere med at få flere kvindelige kandidater inden på it-uddannelserne. Generelt STEM fagene (Science, Technology, Engineering and Mathematics).

Gårsdagens struktur fungerer ikke i dag
Vi skal have ændret på de systemer og strukturer, som eksisterer i dag. Det vil kunne gøre en forskel. Hurtigere.

Hvordan laver vi lige muligheder, når vi er forskellige? Et ønskemål vil i mine øjne være 50/50 piger/kvinder og drenge/mænd, der er beskæftiget inden for it og tech. Dags dato er det ikke svært at tiltrække drengene, og optaget af kvindelige studerende inden for it er da også stigende. Langsomt. Men alt for langsomt efter min bedste overbevisning.

Mine umiddelbare forslag til at få flere piger inden for it:

  • Tidlig introduktion til it og tech til piger. Jo tidligere des mere.
  • Opbygge uddannelserne anderledes, så de viser bredden og hvordan it og tech har mennesker som bindeled.
  • Sikre os, at det på it-uddannelserne ikke er mænd, der taler til mænd. For så falder mange af kvinderne fra.
  • Introduktion til, og undervisning i, tech og it på hhv. drenge og piger præmisser (for de ER forskellige) i folkeskolen og ungdomsuddannelser
  • Undervisningsmateriale målrettet piger.
  • Relevante uddannelser skal markedsføres helt anderledes.
  • Opbyg uddannelses- og arbejdsmiljøer, der inkluderer kvinder. Hvor kvinder ikke udgør et skrigende mindretal. Der kan gøres meget for at gøre tech/it mere attraktivt for piger. Ikke mange trives med altid at være en minoritet.

Hvad har du af flere ideer? Skyd løs i kommentarfeltet neden for.

Øvrig interesselæsning
Diversity in Science

Når kassen bliver digital – uden kassedamen ved det

I sommer bestilte jeg et coop kort på coop.dk. Jeg kan se enorm mange muligheder ved køb af dagligvarer, supermarkedsvarer, online. Ved køb af medlemskort (og ja det skal du betale 200 kr. for – et rytryk for det historiske tilhørsforhold til andelsforeningen/brugsforening). Du får pengene retur, hvis du melder dig ud.

Således udrustet med Coop kort fik jeg oprettet mig med alverdens informationer. Først og fremmest info til mit betalingskort, så Coop app’en også kan bruges som betalingsform ved kassen i alle forretninger under Coop paraplyen.

Spørg og jeg svarer
Herefter fodrede jeg app’en med mit køn, alder samt antallet af børn, køn og alder i husstanden. Om vi bor i hus eller lejlighed. Om vi har fritidshus og bil.  Min favorit Coop butik etc.

Jeg er ikke karrig med at afgive informationer om mig selv. Nærmest tværtimod! Jeg elsker det. Er fagligt meget interesseret i, hvad de kan sætte sammen af marketing til mig – ud fra mine data. For selvfølgelig bliver dataene brugt kommercielt, og ja det er en mellemting ml. god kundeservice (vi ved du elsker fetaost – det er nu på tilbud…) til stalking (tænkt eksempel: “Har du allerede spist det ost, du købte i sidste uge… du er heldig: Der er tilbud på fetaost netop i dag…”) i Coops butikker.

Vil du betale med app’en?!
Alt er godt. Indtil du står i en irma, SuperBrugsen, Fakta, Kvickly mm. I kassen og forsøger at få din app til at fungere – uden at køen bag dig eksploderer. Jeg HAR læst, hvordan den skal fungere, men alligevel lykkedes det for mig (og andre gode kunder) flere gange ikke at kunne betale med app’en. Oftest fordi betjeningen bag kassen ikke ved, hvordan app’en fungerer. Hverken på kundens side eller egen side  af kassen. Det hjælper at  læse højt for kassedamen (eller kassemanden/ungarbejder), hvad jeg kan se på min skærm. Det er jo ikke værdigt for personalet.

Kassepersonalet fremstår som fuldstænding uuddannet. Ingen har kunne guide mig, og flere har nærmest med bedende øjne foreslået, at jeg kunne betale med alm. dankort, hvis ikke kasseapparatet har godkendt mit forsøg på at betale via app’en.

Måske et spørgsmål om tid? Givetvis. Men jeg er overbevist om, at vi kunne lægge bedre fra land… end tilfældet er.

Om nogen elsker jeg digitale services. Digital forretning. Teknologien udvikles bare hurtigere end den menneskelige hjerne. Vi er langsomme. Skal bruge tid på at lære og forstå – og ikke mindst ændre vaner.

Enhver digital lancering er ikke stærkere end menneskene omkring den. Måske er der brugt masser af tid og ressourcer på at oplære al Coops personale i at kunne tage imod betaling via app? Og ikke mindst er der forhåbentlig også brugt tid på at oplære personalet til at kunne hjælpe og rådgive kunderne? Måske har jeg bare været uheldig at støde ind i personale, og andre kunder, der er udfordret med app’en – hver gang jeg står i køen…? Monstro? Næppe.

Brug, succesoplevelse og udbredelse af digitale løsninger vil gå så meget bedre, hvis arbejdsgange følger med.

Teknologisk kan vi alt 
Teknologi har vi “nok af”. Udviklingen er kommet meget længere end vi lige “står og mangler”. Synes vi har behov for.  Kan håndtere. Det er alfa og omega, at arbejdsgange, vaner og processer følger med! Så den digitale løsning ikke bare bliver “add on”. Nok en mulighed sammen med alle de eksisterende. Når flere kan finde ud af at betale med app’en i Coop – får alle helt sikkert mere værdi.

Noget helt andet – og så alligevel i samme genre. Synes det er meget skægt at se, hvordan det i videoen her bliver tydeliggjort, hvor megen viden vi gladeligt afgiver (og jeg er en af de glade…) til apps.

Videoen er fra Forbrugerrådet TÆNK.