Lige muligheder kommer ikke af sig selv

“Det går godt i matematik. Jeres datter er faktisk lige så god som de bedste af drengene!”

Citat fra en skole/hjem-samtale med matematiklærer. Som er mand. I 2016.

Sagt af et godt hjerte. Sagt og ment som ros. En kompliment velsagtens. Men jeg bed i bordkanten. For netop den sætning understreger, at den meget stereotype holdning, at drenge er gode til matematik og piger til sprog, fortsat er fremherskende i vores samfund.

Og selvfølgelig er den det. Holdningsændringer tager tid. Samfundsændringer tager tid. Lang tid.

Vi har en fælles sag
Vi har en sag at kæmpe – selv om verden generelt er et bedre sted at leve. Terror og krig til trods. Mængden af krig, vold og mord har nemlig været jævnt faldende gennem de sidste 10.000 år. Kilde: Information.

Vi har en samfundsmæssig udfordring. I dag er det at gøre karriere, og det at være i bestemte brancher, ofte på mændenes præmisser.

P.t. mangler der 3.000 kvalificerede kandidater inden for it-branchen. Regeringen estimerer, at dette tal vil stige til omkring 19.000 i 2030.

Samtidig er der en enorm kønskløft inden for netop it-branchen. Det er jo skørt! Lad os få kvinderne til tasterne.

Mange flere mænd end kvinder er beskæftiget inden for it. Det gælder i Danmark, og er et generelt problem i Vesten. I lande som Dubai, Indien, Asien kilde: Version2 og Ægypten (Karriere.jobfinder).

Kulturelt er pigerne i disse verdensdele ikke opvokset med, at computere er en “far og søn ting” og det er bredt kendt, at it-kompetencer giver vellønnede job.

I Vesten var det kvinderne, der sad på store dele af computerjobs. Eks. fra 1935-1970 hos NASA, USA.

I dag er dette billede ændret til det modsatte.

“Jamen. Er det et problem, at der ikke er kvinder inden for it og tech. De gider da nok bare ikke. Hvorfor gøre det til et problem?!”

Men ja det er et problem. Fordi vi mangler arbejdskraft og fordi produkter/løsninger bliver bedre, også kommercielt, hvis både mænd og kvinder er med i udviklingen.

Og det passer ikke, at piger og kvinder ikke interesserer sig for it og tech.

Kvindelige rollemodeller gør forskellen
Kvinder vil typisk gerne kunne se en større sammenhæng. De er ikke nødvendigvis fascineret af alene teknologiens muligheder. Piger og unge kvinder vil også gerne se, hvad eks. en it-uddanelse kan føre til. Derfor spiller kvindelige rollemodeller en afgørende rolle.

Præmissen om at it kan defineres så smalt som til hardcore kode og teknik er en skam. It er intelligent løsningsdesign. Kreative og innovative processer. Abstrakt bevægelse mellem arkitektur og UX. It er en af de mest progressive brancher, der bygger på konstant udvikling og videndeling blandt medarbejderne.

Sidsel, i kommentarfeltet til artiklen Kvinder elskede engang de hårdt it-fag – nu er kærligheden død

Afsæt 2:27 min. og se denne video. Et tydeligt bevis på, at kønskløften inden for tech skal udlignes. Piger tilfører verden noget lige så unikt som drenge gør – og sammen højnes niveauet!

Kvindelige rollemodeller er uundværlige.

“You can’t be what you can’t see”.

“På IT-universitetet i København er der kun 11 procent kvinder på det hold, der studerer softwareudvikling.” (kilde: Kønsforskere: Piger opdrages til at fravælge højtlønnet it-branche, videnskab.dk)

»Børn kigger ud i samfundet og ser, hvad de voksne – for eksempel deres forældre – laver. I skolen oplever de, at flest matematiklærere er mænd, mens sproglærere oftest er kvinder.«

»Voksne præger på den måde børn i en bestemt retning. Forskning viser i øvrigt, at lærere, forældre og uddannelsesvejledere ofte har stereotype opfattelser af, hvilke fag piger og drenge er interesserede i,« siger Jo Krøjer.

Linda Sax afviser, at kvinder fra naturens hånd er dårligere til at udvikle teknologi og løse matematiske opgaver end mænd. Kvinders dårlige teknologiske selvtillid skyldes nok snarere, at de indirekte har lært af medier, forældre og lærere, at de er mindre kompetente.

Den betragtning genkender Valeria Borsotti, der er antropolog og forsker i kønsforskelle på IT-universitetet i København.

Piger er ikke født til at være dårligt egnede til softwareudvikling og programmering, men i den vestlige del af verden bliver de socialiseret til at tro, at drenge er bedre til det, siger hun.

Andre steder i verden er der ikke de samme kønsforskelle.

»I Dubai er halvdelen af dem, der studerer computervidenskab, kvinder. Andre steder, for eksempel i Malaysia, er 60 procent kvinder,« siger Valeria Borsotti og fortsætter:

»Tallene viser, at der må være kulturelle grunde til, at piger i den vestlige del af verden fravælger de tekniske IT-uddannelser.«

DigiPippi på pigernes præmisser
I foreningen DigiPippi, hvor jeg er med i bestyrelsen, arbejder vi på at vise piger ml. 7 og 13 år mulighederne inden for it. Vi søger at udligne kønskløften inden for tech. Vi gør det blandt andet ved hjælp af p.t. 45 frivillige kvindelige rollemodeller, som alle arbejder bredt inden for it, tech og digitalisering. De viser vejen!

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at rollemodeller er vejen frem til at ændre på kønskløften. Vi skal have de gode historier og beviser bragt til torvs.

Men går det hurtigt nok? Jeg tvivler. Jeg forestiller mig, desværre, ikke, at rollemodeller kan ændre så dybt indgroede holdninger på få år.

Der skal mere til, for at det kan gå hurtigere med at få flere kvindelige kandidater inden på it-uddannelserne. Generelt STEM fagene (Science, Technology, Engineering and Mathematics).

Gårsdagens struktur fungerer ikke i dag
Vi skal have ændret på de systemer og strukturer, som eksisterer i dag. Det vil kunne gøre en forskel. Hurtigere.

Hvordan laver vi lige muligheder, når vi er forskellige? Et ønskemål vil i mine øjne være 50/50 piger/kvinder og drenge/mænd, der er beskæftiget inden for it og tech. Dags dato er det ikke svært at tiltrække drengene, og optaget af kvindelige studerende inden for it er da også stigende. Langsomt. Men alt for langsomt efter min bedste overbevisning.

Mine umiddelbare forslag til at få flere piger inden for it:

  • Tidlig introduktion til it og tech til piger. Jo tidligere des mere.
  • Opbygge uddannelserne anderledes, så de viser bredden og hvordan it og tech har mennesker som bindeled.
  • Sikre os, at det på it-uddannelserne ikke er mænd, der taler til mænd. For så falder mange af kvinderne fra.
  • Introduktion til, og undervisning i, tech og it på hhv. drenge og piger præmisser (for de ER forskellige) i folkeskolen og ungdomsuddannelser
  • Undervisningsmateriale målrettet piger.
  • Relevante uddannelser skal markedsføres helt anderledes.
  • Opbyg uddannelses- og arbejdsmiljøer, der inkluderer kvinder. Hvor kvinder ikke udgør et skrigende mindretal. Der kan gøres meget for at gøre tech/it mere attraktivt for piger. Ikke mange trives med altid at være en minoritet.

Hvad har du af flere ideer? Skyd løs i kommentarfeltet neden for.

Øvrig interesselæsning
Diversity in Science

Når kassen bliver digital – uden kassedamen ved det

I sommer bestilte jeg et coop kort på coop.dk. Jeg kan se enorm mange muligheder ved køb af dagligvarer, supermarkedsvarer, online. Ved køb af medlemskort (og ja det skal du betale 200 kr. for – et rytryk for det historiske tilhørsforhold til andelsforeningen/brugsforening). Du får pengene retur, hvis du melder dig ud.

Således udrustet med Coop kort fik jeg oprettet mig med alverdens informationer. Først og fremmest info til mit betalingskort, så Coop app’en også kan bruges som betalingsform ved kassen i alle forretninger under Coop paraplyen.

Spørg og jeg svarer
Herefter fodrede jeg app’en med mit køn, alder samt antallet af børn, køn og alder i husstanden. Om vi bor i hus eller lejlighed. Om vi har fritidshus og bil.  Min favorit Coop butik etc.

Jeg er ikke karrig med at afgive informationer om mig selv. Nærmest tværtimod! Jeg elsker det. Er fagligt meget interesseret i, hvad de kan sætte sammen af marketing til mig – ud fra mine data. For selvfølgelig bliver dataene brugt kommercielt, og ja det er en mellemting ml. god kundeservice (vi ved du elsker fetaost – det er nu på tilbud…) til stalking (tænkt eksempel: “Har du allerede spist det ost, du købte i sidste uge… du er heldig: Der er tilbud på fetaost netop i dag…”) i Coops butikker.

Vil du betale med app’en?!
Alt er godt. Indtil du står i en irma, SuperBrugsen, Fakta, Kvickly mm. I kassen og forsøger at få din app til at fungere – uden at køen bag dig eksploderer. Jeg HAR læst, hvordan den skal fungere, men alligevel lykkedes det for mig (og andre gode kunder) flere gange ikke at kunne betale med app’en. Oftest fordi betjeningen bag kassen ikke ved, hvordan app’en fungerer. Hverken på kundens side eller egen side  af kassen. Det hjælper at  læse højt for kassedamen (eller kassemanden/ungarbejder), hvad jeg kan se på min skærm. Det er jo ikke værdigt for personalet.

Kassepersonalet fremstår som fuldstænding uuddannet. Ingen har kunne guide mig, og flere har nærmest med bedende øjne foreslået, at jeg kunne betale med alm. dankort, hvis ikke kasseapparatet har godkendt mit forsøg på at betale via app’en.

Måske et spørgsmål om tid? Givetvis. Men jeg er overbevist om, at vi kunne lægge bedre fra land… end tilfældet er.

Om nogen elsker jeg digitale services. Digital forretning. Teknologien udvikles bare hurtigere end den menneskelige hjerne. Vi er langsomme. Skal bruge tid på at lære og forstå – og ikke mindst ændre vaner.

Enhver digital lancering er ikke stærkere end menneskene omkring den. Måske er der brugt masser af tid og ressourcer på at oplære al Coops personale i at kunne tage imod betaling via app? Og ikke mindst er der forhåbentlig også brugt tid på at oplære personalet til at kunne hjælpe og rådgive kunderne? Måske har jeg bare været uheldig at støde ind i personale, og andre kunder, der er udfordret med app’en – hver gang jeg står i køen…? Monstro? Næppe.

Brug, succesoplevelse og udbredelse af digitale løsninger vil gå så meget bedre, hvis arbejdsgange følger med.

Teknologisk kan vi alt 
Teknologi har vi “nok af”. Udviklingen er kommet meget længere end vi lige “står og mangler”. Synes vi har behov for.  Kan håndtere. Det er alfa og omega, at arbejdsgange, vaner og processer følger med! Så den digitale løsning ikke bare bliver “add on”. Nok en mulighed sammen med alle de eksisterende. Når flere kan finde ud af at betale med app’en i Coop – får alle helt sikkert mere værdi.

Noget helt andet – og så alligevel i samme genre. Synes det er meget skægt at se, hvordan det i videoen her bliver tydeliggjort, hvor megen viden vi gladeligt afgiver (og jeg er en af de glade…) til apps.

Videoen er fra Forbrugerrådet TÆNK.