Når kassen bliver digital – uden kassedamen ved det

I sommer bestilte jeg et coop kort på coop.dk. Jeg kan se enorm mange muligheder ved køb af dagligvarer, supermarkedsvarer, online. Ved køb af medlemskort (og ja det skal du betale 200 kr. for – et rytryk for det historiske tilhørsforhold til andelsforeningen/brugsforening). Du får pengene retur, hvis du melder dig ud.

Således udrustet med Coop kort fik jeg oprettet mig med alverdens informationer. Først og fremmest info til mit betalingskort, så Coop app’en også kan bruges som betalingsform ved kassen i alle forretninger under Coop paraplyen.

Spørg og jeg svarer
Herefter fodrede jeg app’en med mit køn, alder samt antallet af børn, køn og alder i husstanden. Om vi bor i hus eller lejlighed. Om vi har fritidshus og bil.  Min favorit Coop butik etc.

Jeg er ikke karrig med at afgive informationer om mig selv. Nærmest tværtimod! Jeg elsker det. Er fagligt meget interesseret i, hvad de kan sætte sammen af marketing til mig – ud fra mine data. For selvfølgelig bliver dataene brugt kommercielt, og ja det er en mellemting ml. god kundeservice (vi ved du elsker fetaost – det er nu på tilbud…) til stalking (tænkt eksempel: “Har du allerede spist det ost, du købte i sidste uge… du er heldig: Der er tilbud på fetaost netop i dag…”) i Coops butikker.

Vil du betale med app’en?!
Alt er godt. Indtil du står i en irma, SuperBrugsen, Fakta, Kvickly mm. I kassen og forsøger at få din app til at fungere – uden at køen bag dig eksploderer. Jeg HAR læst, hvordan den skal fungere, men alligevel lykkedes det for mig (og andre gode kunder) flere gange ikke at kunne betale med app’en. Oftest fordi betjeningen bag kassen ikke ved, hvordan app’en fungerer. Hverken på kundens side eller egen side  af kassen. Det hjælper at  læse højt for kassedamen (eller kassemanden/ungarbejder), hvad jeg kan se på min skærm. Det er jo ikke værdigt for personalet.

Kassepersonalet fremstår som fuldstænding uuddannet. Ingen har kunne guide mig, og flere har nærmest med bedende øjne foreslået, at jeg kunne betale med alm. dankort, hvis ikke kasseapparatet har godkendt mit forsøg på at betale via app’en.

Måske et spørgsmål om tid? Givetvis. Men jeg er overbevist om, at vi kunne lægge bedre fra land… end tilfældet er.

Om nogen elsker jeg digitale services. Digital forretning. Teknologien udvikles bare hurtigere end den menneskelige hjerne. Vi er langsomme. Skal bruge tid på at lære og forstå – og ikke mindst ændre vaner.

Enhver digital lancering er ikke stærkere end menneskene omkring den. Måske er der brugt masser af tid og ressourcer på at oplære al Coops personale i at kunne tage imod betaling via app? Og ikke mindst er der forhåbentlig også brugt tid på at oplære personalet til at kunne hjælpe og rådgive kunderne? Måske har jeg bare været uheldig at støde ind i personale, og andre kunder, der er udfordret med app’en – hver gang jeg står i køen…? Monstro? Næppe.

Brug, succesoplevelse og udbredelse af digitale løsninger vil gå så meget bedre, hvis arbejdsgange følger med.

Teknologisk kan vi alt 
Teknologi har vi “nok af”. Udviklingen er kommet meget længere end vi lige “står og mangler”. Synes vi har behov for.  Kan håndtere. Det er alfa og omega, at arbejdsgange, vaner og processer følger med! Så den digitale løsning ikke bare bliver “add on”. Nok en mulighed sammen med alle de eksisterende. Når flere kan finde ud af at betale med app’en i Coop – får alle helt sikkert mere værdi.

Noget helt andet – og så alligevel i samme genre. Synes det er meget skægt at se, hvordan det i videoen her bliver tydeliggjort, hvor megen viden vi gladeligt afgiver (og jeg er en af de glade…) til apps.

Videoen er fra Forbrugerrådet TÆNK.