Nytårsfortsæt: Liv i bloggen

I dag er det d. 2. januar 2019, og store dele af min dag i går blev brugt på langs – imens jeg indtog rå mængder af gode menneskers nytårsfortsætter via de sociale medier. Både kendisser og helt almindelige mennesker var virkelig kreative ud i nytårsfortsætter. Tydeligvis gælder det også om at sige det højt og offentligt. For så sker det. Eller noget. Vi håber alle.

Økonomisk 5:2 kur
Journalisten Thomas Skov Gaardsvig talte om en økonomisk 5:2 slankekur. En kur, hvor han kun bruger penge 5 dage om ugen, og to dage slet ikke. Det fortsæt kunne jeg lide! Cindy Crawfords nytårsfortsæt er at skrive dagbog i 2019. Og så var der ellers en masse menneskers nytårsfortsætter om at ryge mindre, drikke mindre, motionere mere, spise sundere og være god ved dyr, familie, venner og miljø.

Det er meget opmuntrende for menneskeheden at læse alle de gode intentioner, men også lidt overvældende. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke har nytårsfortsætter. For hvem vil stå ved at være fuldstændig tanke- og forventningsløs over for et nyt år?

Cindy Crawford og jeg… so alike!
Jeg har besluttet at lade mig inspirere af Cindy Crawford. Skrive dagbog. Men ikke den analoge papirudgave med kuglepen, som hun lader til at vælge. Jeg oversætter frit dagbog til at blogge.

Til fals for publikum
Selv om jeg altid har været glad for at skrive, har jeg kun gjort et enkelt forkølet forsøg på at skrive dagbog. I min barndom. Det blev hurtigt meget meget kedeligt. I dag tænker jeg, at det var fordi jeg ikke havde en målgruppe. Intet publikum at skrive til. For jeg skrev eksempelvis ufattelig mange breve som barn og ung. Til danske og udenlandske pennevenner (gad vide, om pennevenner stadig findes?), til mine bedsteforældre, til min storebror og til mine forældre, da jeg var au pair i USA i et år og siden rejste en del. Der var modtagere af mine ord! Det gjorde al forskel. Måske også derfor, at blogging bare altid har givet mening for mig? Der er nogen, der læser med. Underordnet hvem og hvor mange. Bare det at vide, jeg ikke kun skriver til mig selv, og skrivebordsskuffen, gør udslaget for mig.

Og sådan kan jeg skrive en masse om ingenting.

Jeg vender snart tilbage med mere på hjertet. Nu har jeg skrevet det. Offentliggjort det. Så nu sker det. 2019 bliver året med liv på denne blog! Jeg glæder mig, og håber, at du vil læse med.