Diversitet blandt ligesindede?

Jeg er stor tilhænger af diversitet. Jeg har en stærk tro på, at alt, fra stemning (kultur og socialisering) og produkt (merkantilt), bliver langt bedre, når forskelligartede kræfter, kompetencer og kerneværdier blandes.

Derfor gik jeg ind i foreningen DigiPippi. For at fremme pigers engagement i it og tech. For at være med til at sikre, at vi også taler et sprog og søsætter projekter, som tiltager pigerne. Når mænd taler til mænd. Og mænd skriver lære- og fagbøger til mænd. Så bliver ikke mange piger tiltrukket af feltet…

Blandt veninder… Billedet er fra en DigiPippi video-workshop

Og pigerne mangler i feltet it og tech, der er tæt befolket af drenge/mænd. Skønne og dygtige drenge/mænd helt givet. Men lad os nu blande kortene. Få andre og flere spillere på banen. Øget diversitet. – Også i vuggestuer, børnehaver og på sygehuse, for den sags skyld!

Der bliver i øjeblikket igangsat mange gode initiativer, for at få flere kvinder på i forvejen meget mandetunge områder. I bestyrelser, i direktioner og på studieretninger hos bl.a. ITU og DTU. Fantastiske tiltag som bestemt gør forskel. I det små og langsomt.

Det virkelige problem

Men når alt kommer til alt, så er vi sociale dyr, der bare helst vil være sammen med ligesindede. Det stod klart for mig, da jeg talte med kommunikationschefen hos ITU, der forklarede, at der kan gøres meget mere for at tale “pigerne sprog”. Tale ind i det, som de interesserer sig for – og kan se en højere mening med.

Men mindst lige så vigtigt: Pigerne kigger på de øvrige studerende. Er det nogen, som de kan se sig selv socialisere med? Hygge, læser lektier og feste med? Det sociale liv udgør en virkelig vigtig del af såvel en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse og siden en arbejdsplads.

Parat til valg af vennekreds?

Jeg har netop været til en “Er dit barn uddannelsesparat” samtale med vores ældste datter i 8. klasse. Her er fokus, om barnet er klar til en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

Den kvindelige dansklærer og den mandlige matematiklærer lægger en oversigt over de gymnasielle uddannelser foran os. Vi kigger, og for mig, ser uddannelser meget ens ud. Samme fag over hele linjen. Med kun få undtagelser. Det gør det jo ikke umiddelbart nemmere at vælge retning, når du er 14 år – hun afkræves dog heller et svar i dag. Men stenene bliver lagt.

“Det ser jo ret ens ud,” kommenterer jeg ud fra fagoversigten på de forskellige gymnasielle uddannelser: STX (almen studentereksamen), HHX (merkantil studentereksamen) og HTX (teknisk studentereksamen) – og undrer mig over, at retningerne faktisk ikke differentierer sig mere.

“Det er nok HTX, du skal tage, hvis du gerne vil være ingeniør,” siger matematiklæreren.

Og dansklæreren: “Ja – uddannelserne ligner måske hinanden på papiret. Synes du, at det er svært at vælge, så kan du jo se på, hvem du helst vil være sammen med. Hvor du synes, at du finder dig bedst til rette,” siger dansklæreren.

Hovedet på sømmet. Én ting er at skulle vælge et dagskursus eller en fest for en enkelt aften. Her vil de fleste kunne rumme at være sammen med, og socialisere med, hvem som helst. Men 3 års ungdomsuddannelse og siden måske 5 år videreuddannelse. Der skal en stærk sjæl til udelukkende at se på det faglige indhold. Det er bare nemmest at være sammen med ligesindede. Dovent måske? Men vi er dovne af natur. Det er hårdt at være “the odd one out” – og rart at have venner. Selv om vi alle er enige om, at ensporet adfærd og tankegang, ikke er fremmende for noget.

Så hvordan skaber vi de bedste rammer for diversitet?

Se iøvrigt denne fine lille film om Pearl, der forsøger at passe ind hos BROs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.