Små skridt til store resultater

Det behøver ikke være uoverskueligt at ændre adfærd og livsstil. At tillægge sig de gode vaner. Vi overvurderer, hvad vi kan nå på en uge og undervurderer, hvad vi kan nå på et år. Læs her hvor lille en indsats, du skal lægge for dagen for at få store resultater.

Mikroændringer og store forandringer

Jeg er i øjeblikket meget fascineret af mikro det ene og mikro det andet. Små tiltag som bliver til store forandringer, når du er konsistent. Mikrotræning er eksempelvis træning, hvor du med 20 minutters indsats hver dag kan mærke og se store fysiske ændringer. Hvis du vil blive bedre til at skrive, så skriv hver dag. Helt fint med blot et kvarter fokuseret skrivning – bare du er konsistent hver dag. Så sker der en udvikling.

Amerikaneren James Clear har illustreret “den lille indsats’ orden” virkelig godt i denne illustration. Det er jo et fantastisk bevis på, at selv ved en meget lille daglig indsats får du stor gevinst. James Clear er en guru inden for adfærdsændring – at tilegne sig gode vaner på overkommelig vis. Læs hans blogindlæg om The Power of Tiny Gains.

Det matematiske bevis på, at små daglige ændringer i vaner, som eksempelvis mikrotræning, gør stor forskel hen over tid.
En graf, der i al sin enkelthed illustrerer, hvordan små daglige ændringer gør en stor forskel henover et år. Kilde: James Clear.

Begynd i dag

En ændring behøver selvsagt ikke at ske fra den 1. januar. Det bedste tidspunkt at begynde en ny god vane vil altid være NU!

Hvad skal være din mikroændring? Måske har du flere? Jeg vil selv arbejde på at blive stærkere. Og styrketræning synes jeg umiddelbart er lidt kedeligt, men altså; 20 minutter om dagen? Det vil jeg kunne klare – uden at nå at kede mig bravt. Spændende at se, om det er nemt at ændre livsstil – og hvor tonet jeg kan nå at blive på et år!

Mikrotræning

Hvis du søger på mikrotræning eller på engelsk micro-workouts på google, instagram, Facebook, YouTube med flere kommer der masser af forslag op. Med eller uden vægte, elastikker etc. På dansk jord mener jeg, at Anna Bogdanova er dronningen af mikrotræning. Se – og følg – hendes videoer på YouTube med mikrotræning.

Du kan også læse et blogindlæg skrevet af Jan, som har skrevet om, hvad mikrotræning kan bestå af. Marina Aagaard har skrevet en bog om mikrotræning – den fås hos boghandleren. Hun har også en YouTube kanal. Sluttelig linker jeg til en kort artikel af en Maria Misiura, PhD, Georgia State University.

En ubekvem sandhed

Hvilken ubekvem sandhed står din virksomhed for? Og ville du turde at markedsføre den?

Jeg elsker LinkedIn. Synes jeg får en masse spændende artikler og viden. I dag faldt mit øje over denne modige annonce fra en amerikansk chokololadefabrikant.

En chokoladefabrikant der markedfører sin chokolade ved at fortælle dig, den ubekvemme sandhed, at chokolade ikke er godt for dit helbred. Derfor skal det spises med måde.

tonyschocolonely.com

Her er opslaget fra LinkedIn. Jeg er bare imponeret. Synes det er modig markedsføring. Hvornår ser vi en dansk virksomhed stå så stærkt i sine værdier, at de tør markedsføre den ubekvemme sandhed?

Opslaget fra LinkedIn

Jeg vil elske at vide, om de fortsætter med den form for markedsføring, hvis salget bare styrtdykker. Men det lige så vel være, at det øges. Det er dette sats, der er modigt. De satser på, at der er kunder, der gerne vil have “dobbelt så god smag i munden”. Både på baggrund af chokoladen selvsagt, med også ved at købe chokolade fra en virksomhed, som står stærkt i sit værdisæt. Står ved sin ubekvemme sandhed, og bruger den som en styrke. Se Tony’s Chocolonelys mission.

Tør vi røre ved alkohol i Danmark?

Annoncen fra Tony’s giver mig associationer til en dansk øl, hvor der på etiketten står:

Husk: Øl er til tørst og ikke til trøst!

Den kan jeg også meget godt lide. Den er også ufarlig, men erkender dog, at “forkert brug af øl ikke er vejen frem” om man vil.

Hvilken ubekvem sandhed ser du gerne markedsført og af hvem?

Skriv dit bud i kommentarfeltet! Vi kan måske inspirere verden til at blive et bedre sted.

Hvilket supermarked bliver det første til ikke at sælge tobak?

Nogen kan mene, at virksomhederne bare skal give los – både med produktudvikling og markedsføring – og at det er op til forbrugerne selv at have en holdning til, hvad der er godt for dem eller ej. Det skal ingen pådutte. Hvad tænker du?

Debut i Kundeservice

“Hun startede som avisbud, og nu er hun mangemillionær”. Af en og anden grund kom jeg til at tænke på en historie som den efter min debut i Kundeservice i dag.

Ikke fordi jeg tænker, at Kundeservice skal være min nye karrierevej – ej heller min vej mod millionerne. Men der er bare noget over at starte dér, hvor man virkelig møder kunderne. Er i øjenhøjde med deres udfordringer, og hører alle de (typisk) negative oplevelser med virksomhedens produkter og service.

Photo by Glenn Carstens-Peters on Unsplash

Hun startede i Kundeservice…

Det er virkelig sundt at blive hevet væk fra sin skrivebordsstol og løse nogle opgaver, som er uden for ens eget felt. Alle virksomheder har en Kundeserviceafdeling. Alle bør være der omkring. Mindst en gang om året. Gerne hyppigere. Uanset hvilken funktion, du er ansat i.

Det er faktisk unikt ved det sted, hvor jeg arbejder i dag. Mange af mine kollegaer har arbejdet i Kundeservice imens de studerende. Det har givet dem et enormt godt indblik i kunderne selvsagt, men også i hele forretningen.

Vi skal tættere på kunden – men lytter alle?

For hvad rører sig blandt kunderne. Hvor har vi som virksomhed svage led? Hvordan kan vi udbedre det, som ikke fungerer? Hvordan kan vi gøre ting væsentlig smartere? Det er enormt spændende, set med mine øjne.

De seneste steder jeg har været ansat, har en dag hos Kundeservice været en del af onboardingprogrammet. Som nyansat er det en god måde hurtigt at få føling med virksomhedens kunder – og de produkter, og den service, som de er slutbrugere af.

Så jeg har før været “med på en lytter” med head set på. Men i dag blev gode medarbejdere i flere afdelinger kaldt på dæk. Pga. jule- og nytårstravlhed og sygdom (Corona…) i Kundeservice, var der pludselig et firecifret antal mails, som manglende at blive besvaret. Ikke godt når kunderne skal have hurtigt svar.

Photo by Jon Tyson on Unsplash

Nye systemer – klassisk god service

Vi blev hurtigt instrueret i at svare på mail fra kunder, kreditere etc. En lidt stejl læringskurve at blive smidt ud i nye systemer, men super spændende! Jeg var lykkelig for, at jeg kunne hjælpe ved at besvare mails, og ikke pludselig skulle besvare kundehenvendelser pr. telefon. Her tænker jeg, at min læringskurve vil være væsentlig mere stejl.

Vi hjalp hinanden og fik klaret 500 henvendelser pr. mail i dag. En kæmpe hjælp for kundeservice, og rart at kunne gøre en hurtigere forskel for vores kunder.

Er det svært at hjælpe kunder? Ikke når det er forholdvis simple henvendelser. Som en vare mangler, er gået i stykker, er forkert. Det er kreditering. Men kreditering er ikke den vigtigste del. Det er empati. For det er møgirriterende at mangle en nødvendig vare hen over jul og nytår. Og det skal du vise kunden, at du forstår.

Empati er hemmeligheden i god kundeservice

Det er ikke “plaster på såret”, eks. kreditering, der alene udgør eminent kundeservice. Langt de fleste kunder vil langt hellere have forståelse for deres situation. Og frustration.

  • Kunder vil føle, at de bliver hørt
  • Kunder ønsker, at deres bekymringer/frustration bliver taget dybt seriøst
  • Kunder ønsker at opleve, at virksomheden gør alt for at kunne hjælpe

Har du arbejdet i Kundeservice? Service Marketing er faktisk en ofte overset disciplin. Det kan være, at jeg skal skrive om det en dag…

Sådan indleder du ikke et godt pitch

“Jeg så til min forundring, at I deler tilfældige billeder på jeres instagram-konto, der hver især stikker i forskellige retninger, og som ikke har en samlet historiefortælling.”

Dette er indledning til et pitch, som jeg modtog til korrekturlæsning. Påstanden passer måske. Og måske ikke. Afhængig af øjnene, der ser. Men vi kommer ikke udenom, at åbenlys kritik kan lukke døre – inden de overhovedet bliver åbnet. Det er for ærgerligt!

“Jamen, hvorfor ikke bare fortælle tingene som de er? Som jeg ser dem? En øjenåbner for virksomheden. Så de kan se hvor dårligt de gør det, og få min hjælp mod det bedre?!”

Verden er sjældent klar til det meget direkte.. Læseren af det pitch når sandsynligvis aldrig længere end indledningi sin læsning. Vedkommende vil på ingen måde mærke de gode intentioner. For når du modtager et pitch fra én, som du ikke kender i forvejen, og aldrig har mødt, så skal du meget nødigt starte med at blive fornærmet.

Vi aner jo ikke, om modtageren faktisk er meget stolt af virksomhedens instagramkonto. Måske der reelt findes en klar plan med opslagene på kontoen, og virksomhedens oplevelse er måske ikke, at billederne “stikker i hver sin retning”.

Photo by Allie on Unsplash

Det gode pitch

  1. Anerkend frem for at kritisere
    Ideen til et pitch opstår ofte, fordi du har set en virksomhed, som du synes kan gøre det så meget bedre. Men lad dig ikke friste til at fortælle, at det, som virksomheden gør er håbløst og kan gøres meget bedre – med din hjælp. Det er langt mere interessant at læse, hvordan man som virksomhed kan blive endnu bedre og nå endnu bredere ud. Anderkend den du skriver til også har erfaring, viden og succes – og tag afsæt heri til at fortælle, hvordan du kan bidrage positivt.
  2. Kend din modtager
    Lav din research, og find ud af mere om virksomheden og din modtager. Hvad er virksomhedens udfordringer i dag? Virksomhedens primære målgruppe?
  3. Sæt dg i modtagerens sted.
    Det er nemt at pitche det, som du synes er vigtigt – men tænk i, hvad der er vigtigt for den du pitcher til. Hvis flere modtagere – hvad er vigtigt for den enkelte? Tal ind i det.
  4. Du pitcher ikke en idé, men en historie
    Hvilken historie skal være den bærende? Den som fortæller det geniale omkring din ideen. Historien der binder en virksomhed, medarbejdere og kunder sammen. Én der er nem at huske, nem at genfortælle og let at huske.
  5. Afstem forventninger
    Hvilke resultater forventer du, at dit arbejde vil give? Hvilken forskel bidrager du til? Underbyg din forudsigelser – allerhelst med data og erfaringer. Det behøver ikke være et kommercielt mål i form af øget salg. Din content-indsats kan lige så vel resultere i højere kundetilfredshed, et stærkere brand, højere engagement etc. Det vigtigste er, at du får forklaret, hvordan din indsats har værdi for virksomheden. Så måling af resultatet og succes af afstemt.
  6. Kom forbi personlige “synsninger” – også dine egne
    Du vil altid møde nogen, der ikke synes om dit forslag og det kan ofte blot skyldes, at han/hun ikke kan lide et og andet. Bliv ikke frustreret. Nogle gange skal din idé forklares yderligere. Eller modificeres. Her er det fantastisk at kunne hive beviser fra selve målgruppen frem. Målgruppen vægter højst. Altid. Kend modtagers målgruppe. Hvad efterspørger de? Hvad har betydning for dem?
  7. Hvordan vil du, eller andre, eksekvere din idé?
    Som modtager køber du også ind i, at ideen kan komme op at flyve. At det ikke kun forbliver en god ide/historie på et stykke papir. Men at ideen kan og bliver eksekveret.
  8. Vær ærlig og transparent
    Fortæl hvis ikke du har arbejdet med den type opgave før eller den branche før. Men at du er fast i troen på opgaven, og har mod til at stile efter det bedste resultat. Tag ejerskab af historien!
  9. Brug visualisering
    En lækkert ppt eller canva.com – vores øjne er glad for smuk indpakning af ord. Det hjælper på enhver historie, når den er illustreret.
  10. En livlinje
    Afslut dit pitch med en opfordring til gå et skridt dybere. Ring op. Tilbyd en kort demo af, hvordan du vil gribe opgaven an, hvornår I kan komme i gang og hvor langt I kan nå inden for x periode. Så er det håndgribeligt og konkret – og modtager kan allerede se sig selv et godt stykke nede ad vejen mod succes!

Del dine erfaringer med at skrive et pitch

Hvad har virket for dig? Hvad har overhovedet ikke virket? Del dine erfaringer i kommentarfeltet neden for og hjælp andre med at blive bedre.