Digitalt indfødt gør ikke automatisk til aktiv digital forbruger

Jeg har flere gange oplevet forældre være helt uforstående over for, at en del piger lige skal have et skub eller vises mulighederne for at få øjenene op for en (dybere) interesse i it og teknologi.

Den forundring møder jeg især, hos primært mænd, når jeg fortæller om mit frivillige arbejde i foreningen DigiPippi, hvor fokus er at fjerne kønskløften inden for it og tech.

Børn er typisk på hjemmebane med brug af computer, iPads, mobil mm. Men er de aktive eller passive forbrugere?

En far sagde eksempelvis:

“Jamen det forstår jeg ikke, at du siger; At piger holder sig tilbage inden for it og teknologi. Min datter svinger da sin computer og mobil rundt uden problemer. Hun laver skolearbejde på sin computer, og er på de sociale medier konstant, ser Netflix frem for TV mm. Hun er jo digitalt indfødt!”.

Nemlig. Så. Men hun lyder også til at være en passiv digital forbruger. I hvert fald ud fra det, som du lige nævner. Intet galt med det! Hun gør brug af en masse værktøjer, kanaler og medier online og digitalt, og det er herligt. Men det jeg plæderer for er, at børn og unge med fordel også kan lære at forstå og “mærke” de bagvedliggende teknologiske sammenhænge. Hvordan hænger tingene sammen? Hvorfor reagerer systemer og algoritmer som de gør – og hvad betyder der for mig som forbruger?

Hvis børn og unge får en dybere forståelse, vil meget af det som sker online give meget mere mening for dem. Min påstand er også, at det automatisk vil gøre dem mere kildekritiske.

Måske vil de selv begynde at udforske og lege med, hvad de kan skabe digitalt? Få skabertrang?! I bund og grund være aktive frem for passive forbrugere af it, tech og digitalisering.

Undervisningsminister Merete Riisager kan også se udfordringen i, at mange børn mangler digital forståelse – og dermed evnen til at være aktive brugere. Se artiklen fra Jyllands-Posten:
Undervisningsminister vil lære alle børn at kode